Afdelingschef for Uddannelse (genopslag)

Fakta

Stillingstype: Afdelingschef

Virksomhed: GrønlandsSelvstyre

Ansøgningsfrist: 15. maj 2024

Kontakt: Nuka Kleemann

Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke søger en afdelingschef til Uddannelsesafdelingen med tiltrædelsesdato 1. juni 2024 eller efter nærmere aftale.

Om stillingen

Afdelingschefen er ansvarlig for hele uddannelsesområder fra folkeskole til videregående uddannelser og skal medvirke til at sikre udvikling, implementering og evaluering af Naalakkersuisuts strategier og indsatser for at hæve uddannelsesniveauet i Grønland. Uddannelsesafdelingen har i samarbejde med departementets juridisk afdeling også ansvaret for udarbejdelse af forslag af ny lovgivning på området. Desuden varetager Uddannelsesafdelingen sagsbehandling vedrørende implementering af Grønlands Partnerskabsaftale med EU på uddannelsesområdet.

Afdelingschefen skal kunne indgå aktivt i departementets ledergruppe, bidrage til den politiske servicering af Naalakkersuisoq og være med til at kvalitetssikre politiske og administrative initiativer på uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at du kan samarbejde fortroligt og tillidsfuldt med dine kollegaer, både på ledelses- og medarbejderniveau. Udover samarbejde internt i departementet skal du sikre et godt samarbejde med Uddannelsesstyrelsen samt med relevante samarbejdspartnere, herunder de andre departementer i centraladministrationen og de kommunale forvaltninger.

Dine personlige kvalifikationer

Vi søger en afdelingschef der er fagligt engageret og har evnen og lysten til, at indgå i samarbejdende på tværs, der vægter udvikling højt. Vi søger dig, som sætter en ære i at levere et solidt fagligt håndværk, og som går struktureret til dine opgaver. Opgaver der spænder bredt fra administration og drift over udvikling til politisk betjening.

Vi ser gerne at:

  • Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau.
  • Har ledelseserfaring, gerne fra en politisk ledet organisation, f.eks fra kommuner eller Selvstyret
  • Har kendskab til Selvstyrets centraladministration som arbejdsplads og Selvstyrets arbejdsprocesser
  • Har kendskab til departementets ressortområder, særligt inden for uddannelse
  • Er struktureret ift. den politiske sagsbehandling
  • Besidder evnen til at lede en organisation, hvor sagsbehandling er baseret på faglig viden
  • Besidder evnen til uddelegere arbejdsopgaver på en kvalificeret vis til de relevante medarbejdere
  • Er i stand til at skabe strategisk overblik og sammenhæng
  • Har god situationsfornemmelse og kan bibringe godt humør og god energi i hverdagen
  • Har et godt kendskab til Grønlands politiske forhold
  • Behersker grønlandsk, dansk og engelsk

Om arbejdspladsen

Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke er en mangfoldig arbejdsplads med et uformelt og åbent miljø, korte kommandoveje og engagerede og dedikerede medarbejdere. Vi er knap 40 kollegaer, der sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau og skabe et godt socialt miljø.

Departementets ledergruppe består af departementschef, afdelingschef for Kultur, Idræt og Kirke, afdelingschef for uddannelsesområdet, afdelingschef for juridisk funktion og afdelingschef for økonomi, personale og studieservice. Afdeling for uddannelser har ca. 12 medarbejdere.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er for tiden klassificeret svarende til LR 38.

Lønnen med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. April 2022 måned kr. 56.910,- og årligt kr. 682.930,-

Der vil i udgangspunkt ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomst mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger kontakt departementschef Nuka Kleemann, nukkl@nanoq.gl eller +299 345000

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS