Gå til hovedindhold
106

Erfaren Telecom ingeniør med fokus på Mobile Core Netværk

Vil du være med til at udvikle og drifte TELE-POST mobile core netværk i Grønland?
Du bliver en del af vores udviklingsmiljø, men du skal også være med til at identificere driftsfejl i vores komplekse telecom-systemer og netværk.
TELE-POST har fokus på kvalitet af netværket og driver projekter der fremtidssikrer telekommunikationen i Grønland.


VIRKSOMHEDEN 
TELE-POST er en virksomhed med ca. 400 medarbejdere og vi servicerer Grønlands indbyggere med telekommunikation, IT og postvirksomhed. Med den nyeste teknologi på området betyder det, at over 92% af den grønlandske befolkning har adgang til 4G/LTE og VoLTE. Som en del af forretningsstrategien er TELE-POST i gang med en række spændende og nye projekter, som gør Grønland til et digitalt samfund, med en forsat udvikling af det mobile netværk og kommende udviklingsområder kan eksempelvis være IoT og/eller 5G.

STILLINGEN 
Du bliver en del af ”Core/Access/IMS” afdelingen i Nuuk, der organisatorisk er placeret i TELE-POSTs IT & teknik division. 
Du får en vigtig rolle i at videre udvikle Core og IMS netværk og tilknyttede Core/IMS tjenester baseret på et komplekst netværk. Du får et tæt samarbejde med kolleger på tværs af TELE-POST organisation og du får god mulighed for indflydelse på udvikling af området. I stillingen vil du især komme til at arbejde med;

  • Implementering, integration, fejlfinding og drift af Ericssons Mobile Core Netværk.
  • Roaming test, integration og fejlfinding af netværksproblemer på andre telecom-systemer.  
  • Arbejde med regulativ aspekter.
  • Den kommende implementering af 5G tjenester på netværket i Grønland. 

Du får en virkelig spændende og vigtig opgave, da du er med til at sikre at den Grønlandske digitale samfundsvision indfries. Du vil møde en professionel virksomhed, hvor der i vores dagligdag tales dansk og grønlandsk, men engelsk vinder mere og mere frem som arbejdssprog – eksempelvis til vores projekt møder og i mødet med vores eksterne samarbejdspartnere. Vi tror på at forskellighed gør os dygtigere og stærkere, så vi som team altid yder det bedste for forsyningssikkerheden.

PERSONEN 
Din passion og motivation betyder at du arbejder engageret, du spreder god energi til dine kollegaer og du trives med deadlines.
Derudover ser vi gerne, at du har:

  • En stærk teknisk baggrund og uddannelse som ingeniør eller lignende. 
  • Minimum 5 års erfaring med mobil core/IMS systemer og Telecom.
  • Forståelse af mobilsystemers arkitektur og af komplekse Telekom netværk
  • Erfaringer med IPv6 og IPv4 samt komplekse telecom-netværk. 
  • Evnen til at arbejde fra en overordnet løsnings orienteret perspektiv til logning på kode niveau – både ved implementerings aktiviteter og fejlfinding.
  • Det vil være en fordel hvis du har erfaring med Ericsson-systemer, men Nokia eller Huawei er også en mulighed.  

Det er et krav at du begår dig godt på engelsk i skrift og tale. Danskkundskaber er en fordel, men ikke et krav. Kendskab til det grønlandske sprog vil være et yderligere plus. 

ANSØGNING 
Da vi løbende vurderer indkommende ansøgninger, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Skulle du have spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Klaus Bendixen på +45 60 20 45 46 eller kb@scr.dk

Søg stillingen her  https://scr.career.emply.com/apply/erfaren-telecom-ingeniør-med-fokus-på-mobile-core-netværk/ziw6r9/da