Gå til hovedindhold
154

Dette jobopslag er udløbet

Change Manager

Er du skarp på at facilitere og løbende procesoptimere Change management og Incident management i en teknisk organisation? Kan du Koordinere leverancer fra såvel interne som eksterne parter? Så er du måske TELE-POSTs nye Change Manager med ansvar for Incident management og Managed Services.

 

Velkommen til TELE-POST

Hos TELE-POST er vi mere end 400 medarbejdere, der løbende sørger for at drifte og udvikle 4.598 km søkabel, 1.500 km radiokæde og vores satellitter 35.000 km over ækvator. Vi har investeret massivt i ny teknologi og nye systemer, hvorunder der er etableret et samarbejde med en leverandør omkring vores Managed services. Samarbejdet er forankret i planlægningsafdelingen ’Planning’ – en central del af vores organisation, da alle projekter og store opgaver har deres krydsfelt her. Som Change Manager skal du have lyst til at arbejde i en central position, hvor du overskuer selskabets fælles projekter og processer.

 

Gør os og vores produkt bedre og mere effektive

’Planning’ er en afdeling i Teknik & IT-divisionen, som har til ansvar at sikre tværgående aktiviteter i organisationen. Den fysisk er placeret i TELE-POSTs hovedkontor i Nuuk. Her får du 3 kolleger som inden for hvert sit område er ansvarlige for, at alle ressourcer anvendes på den mest optimale måde i relation til Selskabets prioriteringer.

 

”Som Change Manager har du det overordnede ansvar for at facilitere en effektiv og kontrolleret implementering af ændringer i infrastrukturen af bedst mulige kvalitet i løsningen og samtidig lavest mulig risiko og påvirkning af vores kunder. Du koordinerer desuden indsatsen omkring Managed service” fortæller Planning chef Bjørn Sigurdsson.

 

Som Change Manager bliver din rolle at arbejde tæt sammen med et bredt udsnit af dine kolleger i TELE-POST samt nogle af vores eksterne partnere. Det bliver dig der, skal stå i spidsen for at sikre en effektiv håndtering af ændringer på tværs af organisationen. Du får også til opgave at sikre, at der bliver fulgt op på Incidents og generelt håndteringen af disse. Du skal være stærk i at formidle, mundligt og skriftligt, da du bliver primus motor i kontinuerligt at foreslå og implementere forbedringsinitiativer omkring Change og Incident management, samt udarbejde analyser og rapporteringer i relation til disse.

Du kan se mulighederne og nå i mål

Vi forventer, at du har et naturligt drive der gør, at du arbejder struktureret og målrettet i et forsøg på at skabe de bedste løsninger. Der kan være flere indgangsveje til jobbet, men det er vigtigt du har;

  • Stærke skriftlige kompetencer på dansk og engelsk
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Flair for at arbejde i og forstå en teknisk organisation

Måske er du ingeniør eller har en lignende baggrund, og har gerne erfaring med projektledelse eller ITIL.

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Planningchef Bjørn Sigurdsson på tlf. 00 299 555 220. Har du spørgsmål til selve rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28.

Send dit CV og din ansøgning her; https://www.jobindex.dk/ansoegninger/ny/1053302?utm_medium=referral&utm_campaign=soeg_jobbet_klik&utm_source=jobindex

 

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.