Gå til hovedindhold
120

Dette jobopslag er udløbet

2 Tele-teknikere til værkstedet for Transmission i TELE POST, Nuuk

Er du tekniker med stort T, kan håndtere en høj grad af fortrolighed og ønsker du at arbejde i en virksomhed, hvor udvikling og positive fremtidsmuligheder er på dagsordenen?

 

TELE-POST søger lige nu 2 selvstændige, ansvarsfulde og teknisk kompetente Tele-teknikere til værkstedet i Transmissionsafdelingen i Nuuk, den ene med fokus på NaviAir, til snarest mulig tiltrædelse.

 

TELE-POST følger den konstante udvikling, hvor der stilles større og større krav til telekommunikation. Den tekniske divisionen har udformet en ambitiøs og målrettet strategi for udviklingen, hvor der indgår flere projekttiltag som skal imødekomme kravene. Vi vil være afhængige af dig, når strategien skal operationaliseres.

 

Om stillingerne:
Transmission i Nuuk består af 2 afdelinger, Teknik transmission og Kunder transmission, med i alt 10 Driftskonsulenter og 2 Afdelingsledere. Afdelingen  beskæftiger sig med forebyggende vedligehold, reparation/fejlretning af teleteknisk udstyr på lokale telestationer samt i byer og bygder rundt om i landet. Fælles for stillingerne er blandt andet deltagelse i projektarbejde, når der er anlægsprojekter indenfor området.

Som vores nye kollega, vil du få rig mulighed for at udvikle din tekniske kunnen gennem dit arbejde, herunder:

  • Teknik transmission: Ericsson Longhaul/minilink Radiokædesystemer og XMP-1 Multiplex-udstyr, satellit-jordstationer og søkabeltermineringsudstyr.
  • Kunder transmission, herunder NaviAir: Radiofoni, DVB-T sendere, HF og VHF-kommunikationsudstyr for Kyst- og Flyradio

 

Du skal forvente nogen rejseaktivitet. Transporten vil hovedsageligt vil foregå med helikopter eller charterskib.

 

Specielt for NaviAir stillingen:
Ud over den daglige drift vil noget af din tid blive allokeret til at varetage opgaver hos vores kunde/samarbejdspartner NaviAir. Opgaven består af at drifte og vedligehold udstyr hos Naviair. Der vil i denne sammenhæng være en ca. 6 måneders oplæringsperiode og du vil herefter indgå i en vagtordning på hverdage og i weekender.  Vagterne fordeles mellem 3 vagtgående teknikere.

Det er afgørende for din ansættelse i denne stilling, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden ’Hemmeligt’ (NATO SECRET) i NaviAir, herunder fremvise en ren straffeattest mm.

 

Din profil:
Du har som minimum en faglig baggrund som Elektronikfagtekniker, Elektronikteknolog eller tilsvarende og har erfaring fra lignende ansættelser eller arbejdsopgaver indenfor tele-teknik.

Vi lægger desuden vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, har ansvarsfølelse, er pertentlig og formår at gøre dine arbejdsopgaver helt færdige. Du skal desuden være god til at samarbejde med kolleger pr. telefon. Du er mødestabil og har mod på en til tider meget travl hverdag.

 

Du har kendskab til kommunikationskredsløb (satellit, søkabel, radio, telefon) og kan analysere sammenhængen mellem disse samt har overordnet kendskab til servere, routere og switche. Du behersker grønlandsk, dansk og engelsk i skrift og tale.

 

Vi tilbyder:
Et spændende job fyldt med udfordringer og hvor du dagligt færdes i et travlt og dynamisk miljø blandt kompetente kollegaer, som brænder for opgaverne. Du vil opleve en høj grad af frihed ligesom der er rige muligheder for både faglig og personlig udvikling. Den rette kandidat tilbydes en lønpakke efter kvalifikationer samt vagttillæg.

 

 

Noget for dig?
Du er velkommen til at kontakte Afdelingschef Kim Zinck på tlf. +299  386060, hvis du vil vide mere om stillingerne.

 

Ansøgning og samtaler:

Søg online via TELE-POSTs job-portal vedhæftet ansøgning og CV senest den 15. januar 2021. TELE-POST behandler indkomne ansøgninger løbende og forbeholder sig retten til at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

 

Søg stillingen her