Gå til hovedindhold
159

Dette jobopslag er udløbet

Tolk søges til Psykiatrisk Område på Dronning Ingrids Hospital

Grundet øget patient tilgang og der med øget behov for tolkning søger Psykiatrisk område på Dronning Ingrids Hospital en tolk/oversætter med tiltrædelse 1. august 2022 eller nærmere aftale.

 

Vil du være med til at sikre god kommunikation mellem personale og patienter, og dermed mere trygge patienter og gladere personale?

 

Kommunikation er et vigtigt redskab i forhold til Sundhedsvæsenets mission om at opnå borgernær sundhed og øget livskvalitet for alle, og psykiatrisk afdeling søger derfor en tolk til at hjælpe personale med at få en god dialog med patienterne.

 

Om DIH og Psykiatrisk Afdeling:
Dronning Ingrids Hospital, er det nationale hospital placeret i Nuuk og kaldes i daglig tale DIH eller SANA. Dronning Ingrids Hospital er inddelt i 4 områder: Psykiatrisk Område, Medicinsk Område, Kirurgisk Område og Akutområdet. Psykiatrisk afdelingen (afd. A1) er en akut modtageafdeling med 12 sengepladser, heraf tre i skærmet afsnit samt 7 pladser til dagpatienter. Afdelingen er den eneste specialafdeling for psykisk syge i Grønland og modtager derfor patienter fra hele Grønland i alderen 17 år og opefter.
Psykiatrisk afdeling er en del af psykiatrisk område som også består af et ambulatorie med læger og psykologer, socialrådgiver, en psykiatrisk ergoterapi og en distriktspsykiatri.

 

Stillingen er fysisk og organisatorisk placeret på DIHs Psykiatriske afdeling, og refererer fagligt til den koordinerende tolk på Psykiatrisk Område på Dronning Ingrids Hospital og administrativt til oversygeplejersken.

 

Vi tilbyder:
-      En hverdag med meget afveksling
-      Drift, kvalitetssikrings- samt udviklingsopgaver
-      Medindflydelse omkring at sikre et højt informationsniveau og et stærkt kollegialt samarbejde
-      Medlemskab af en aktiv personaleforening.

 

Vi forventer at du:
-      Er uddannet tolk/oversætter eller har lignende erfaring
-      Har bred erfaring med tolke/oversætter arbejdet
-      Samarbejdsevne, fleksibilitet, stabilitet og ikke mindst psykisk stabil
-      Kan skabe god patientkontakt
-      Serviceminded – medvirke til et godt arbejdsklima
-      Erfaring fra sundhedsvæsenet en fordel
-      IT på brugerniveau, gerne på udvidet niveau

 

Arbejdsopgaver:
-Tolkefunktion i forbindelse med undersøgelser og behandling
-Telefonpasning i sekretariatet ved behov
-Oversættelse af informationsmateriale og vejledninger til grønlandsk
-Fremfinde og arkivere journaler og anden patientmateriale
-Andre forfaldent kontorarbejde

 

Arbejdstid
Arbejdstiden er daglig fra: kl.8.00 – 16.00, der kan efter aftale forekomme aften og weekend arbejde.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Startdato: 1. august 2022

 

Ansøgningsfrist: 20 juli 2022

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt/information:
Information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Ledende Oversygeplejerske Ann Birkekær Kjeldsen ABKJ@PEQQIK.GL eller på tlf.: +299 54 75 16 eller Kordinerende tolk Daniel Blytmann DABL@PEQQIK.GL

Tlf.: 34 45 91

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her:

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat for Tolke.

Ansøgningsfrist: 20. juli 2022

Søg denne stilling