Gå til hovedindhold
138

Dette jobopslag er udløbet

Projektleder og Projektmedarbejdere til drift og udvikling af Siu-Tsiu i Qaqortoq og i Tasiilaq

Har du lyst til at være pioner i et lille visionært firma, som udvikler og drifter socialøkonomiske fællesskaber, der skal støtte unge mennesker på kanten af arbejdsmarkedet til et liv med uddannelse, job, kollegaskab og trivsel?  

 

Der er tale om 4 nyoprettede stillinger i SIU-TSIU.  De tre af dem skal bo og arbejde i Qaqortoq og den ene skal bo og arbejde i Tasiilaq. Vi søger kolleger med et stort hjerte og kendskab til grønlandsk sprog, kultur og arbejdsliv. Du skal kunne tale og skrive grønlandsk og være tryg ved dansk.

 

Om projektet

SIU-TSIU er en social entreprenør-virksomhed, der arbejder for at støtte unge med særlige behov til at få et meningsfuldt liv med uddannelse, job og kolleger. Det gør vi især gennem et fokus på håndens arbejde. SIU-TSIU skal skabe socialøkonomiske virksomheder med produktion og salg, hvor unge får rum og støtte til at uddanne og udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Uddannelsen omfatter også praktikker i grønlandske virksomheder. Målet er at de unge kommer videre i varigt job eller i videre uddannelse.
 

Om stillingerne i Qaqortoq:

 

Siu-Tsiu starter op i Qaqortoq i oktober i år. Vi skal bo i det smukke Vatikanhuset.

Du bliver del af et team på foreløbig tre som skal arbejde side om side med de unge.

Arbejdspladsen bliver i Qarqortoq men med tæt samarbejde med Narsasuaq, Narsaq og Nanortalik.

 Det sker i samarbejde med lokale, nationale og danske samarbejdspartnere. En vigtig del af dit arbejde bliver at være i kontakt med private virksomheder og kommunen.

Du vil blive sidemandsoplært i værdier og metoder indenfor socialøkonomi. For SIU-TSIU betyder socialøkonomi at vi på længere sigt skal fungere på almindelige markedsvilkår, men er nonprofit, samtidig med at vi skaber en positiv social forandring i samfundet. Det gør vi blandt andet ved at skabe meningsfuld beskæftigelse og uddannelse for unge i vores forskellige socialøkonomiske virksomheder.

Om stillingen i Tasiilaq:

Du bliver en del af et team på foreløbig 3 samt timeansatte. I skal alle arbejde side om side med de unge. Vi er godt på plads med basisdriften  i Tasiilaq men er ambitiøse i forhold til udvikling:

Turismeudvikling og andre serviceområder, Plastic Recycling samt internationalt samarbejde med Canada, Island med flere er bare nogle af udviklingsmulighederne

Abejdsopgaver bliver begge steder(bruttoliste):

  • Tilrettelægge arbejdsdagen og opgaverne sammen med de unge
  • Bevare overblikket i hverdagen
  • Samarbejde med sekretariatet i Nuuk

Samarbejde og skabe partnerskaber med virksomheder og kommune og andre

  • Medvirke til pædagogisk dokumentation
  • Kunne deltage selv i arbejdsopgaverne – service, fødevarer og håndværk
  • Bidrage til at finde nye samarbejdspartnere, forretningsmuligheder og arbejdsopgaver

Om dig

  • Du har erfaring med og interesse for projekt- og udviklingsarbejde
  • Du har kendskab til Grønlandsk sprog, kultur og arbejdsliv og du taler også dansk
  • Din baggrund kan være fra pædagogik, samfundsfag, sundhedsvæsenet, iværksættermiljøet eller måske noget helt andet
  • Du kan finde løsninger og tænke utraditionelt
  • Du kan lide at arbejde i et team
  • Du er engageret og kan skabe gode samarbejdsrelationer internt og eksternt
  • Du er tillidsvækkende og tydelig og motiveres af at arbejde for og med unge mennesker

Løn og ansættelsesforhold

Vi tilbyder løn og pension, der matcher dine kvalifikationer og kravene i stillingen

Vi anviser ikke personaleboliger til stillingerne

Der er tale om fuldtidsstillingger med opstart i oktober eller hurtigt derefter.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Hanne Danielsen på tlf.: +299 56 57 01/+45 4191 8212.

Rekrutteringsfirmaet JOBS.gl tager sig af indkomne ansøgninger.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning og øvrige relevante dokumenter til Managing Partner Jan Mørch Pedersen, e-mail: jan@jobs.gl

Har du praktiske spørgsmål til ovenstående kan JOBS.gl kontaktes på tlf.: +299 53 87 08

Læs mere om Siu-Tsiu på vores hjemmeside: www.siutsiu.gl

 

Ansøgningsfrist 25. september 2023