Gå til hovedindhold
109

Dette jobopslag er udløbet

Controller til SISA

Har du erfaring med administration, kreditorbogholderi og lønbehandling fra forskellige virksomheder? Så er det måske dig, vi mangler til vores team i Nuuk! 

 

Jobbet
Stillingen er nyoprettet og derfor vil du have stor indflydelse på jobindholdet og udførsel af dine  arbejdsopgaver. Din hverdag vil være alsidig og i en kultur, hvor man løfter i flok. På vores

kontor har vi dagligt kontakt og besøg af både kunder og samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du er udadvendt og serviceminded i din tilgang til andre.

Du må være indstillet på rejseaktivitet i forbindelse med et eventuelt uddannelsesforløb i Danmark og derudover vil der også kunne forekomme rejseaktivitet internt i Grønland.

 

Faglige kvalifikationer

  • Erfaring med arbejdsopgaver fra kreditorbogholderi
  • En relevant uddannelsesbaggrund og gerne med erfaring indenfor pension
  • Erfaring med MDC eller tilsvarende lønsystem
  • Erfaring med og flair/interesse for at arbejde i Excel
  • Evne til at arbejde selvstændigt, analytisk og struktureret
  • Et godt overblik og gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt på dansk og grønlandsk
  • Udarbejde statistiske analyser på baggrund af pensionsindbetalinger
  • Løbende rapportering

 

Personlige kvalifikationer

  • Som person er du engageret og ansvarsbevidst
  • Du har en fleksibel tilgang til spidsbelastningsperioder op til deadlines
  • Du arbejder struktureret og ved, hvad det vil sige at være serviceminded
  • Du kommer til at arbejde meget selvstændigt, hvorfor det er vigtigt, at du er selvkørende
  • Du har samtidig fokus på at bidrage til samarbejdet med dine kollegaer på kontoret 

 

SISA tilbyder

  • Du vil blive en del af en spændende virksomhed med en hverdag med mange udfordrende opgaver i et åbent og uformelt arbejdsmiljø
  • En nyoprettet stilling med stor indflydelse på jobindholdet
  • Et afvekslende og udfordrende job med korte beslutningsveje  
  • Der vil forekomme rejseaktivitet i forbindelse med stillingen 
  • Løn der matcher dine kvalifikationer, sundhedsforsikring og pension  

Du kommer til at referere til virksomhedens COO.

Virksomheden
SISA er en grønlandsk medlemsejet pensionskasse, hvis mission det er at levere attraktive pensionsordninger til organisationer og erhvervsliv i Grønland med det bedst mulige afkast og den lavest mulige risiko. SISA har ca. 41.000 medlemmer, hvoraf 20.000 er aktivt betalende. SISA modtager godt 300 millioner kr. i pensionsbidrag om året og forvalter en pensionsformue på 5 milliarder kroner.

SISA blev etableret i 1999 som pensionskasse for medarbejdere ansat på fagforbundet SIK’s overenskomst, men i dag tilbydes pensionsordninger indenfor alle fagområder og til alle typer virksomheder. SISAs sekretariat i Nuuk betjener medlemmerne på grønlandsk og dansk.   

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Dorthe Flies fra Flies HR på mobil +299 583117, +45 60833117 eller dorthe@flieshr.dk.

Flies HR varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.

Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief Operating Officer/COO Michael Linfos på ml@sisa.gl.

Vi glæder os til at høre fra dig.

SISA Pension

www.sisa.gl