Gå til hovedindhold
77

Dette jobopslag er udløbet

Projektleder

Siorarsiorfik - Nuuk City Development A/S søger en kvalificeret projektleder, som kan arbejde i et tværgående felt mellem administration, IT, økonomi, jura og projektledelse til vores bygge- og anlægsopgaver.

Vil du være en vigtig del af det mest ambitiøse byggeprojekt i Grønlands historie? Har du lyst til at arbejde i en virksomhed, der vil sætte sit præg på vores hovedstad og vores land i generationer? Så har vi jobbet til dig. Du vil referere til projektchefen og have en central rolle med at styre og assistere på de enkelte projekter og opgaver. Du vil desuden have et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere.

Opgaverne er alsidige og omfatter blandt andet:

  • Generel og konkret projektledelse – herunder i teams
  • Varetage projektering og udbud af bygge- og anlægsarbejder
  • Varetage bygge- og anlægsopgaver fra idé til aflevering
  • Bygherretilsyn og sparring med bygherrerådgivere
  • Udvikling og optimering at byggemetoder og materialevalg

Vi søger en kollega der har:

  • En videregående teknisk uddannelse

  • Teknisk forståelse og projektledererfaring
  • Gerne en projektlederuddannelse/certificering
  • Sans for økonomistyring og administration
  • Behersker dansk, engelsk og gerne grønlandsk i skrift og tale
  • Gode kommunikations- og formidlingsegenskaber
  • Gode koordineringsevner og kan bevare et overblik
  • Erfaring med at styre kontrakter med eksterne leverandører
  • Erfaring som bygherre på større projekter


Herudover har du gode IT-egenskaber, er rutineret bruger af hele Office-pakken, CAD/Revit-programmer, Bygge WEB og økonomistyringsværktøj.

Vi ved godt, at ingen kan det hele, men kan du dække en stor del af opgaverne og i øvrigt er lærenem, vil det vække vores interesse.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads præget af professionalisme

  • Et godt kollegialt fællesskab med fokus på gensidig respekt, sammenhold og resultatorienterede løsninger
  • Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt

Du skal være indstillet på, at arbejdsbyrden vil være varierende og i visse perioder kræver den en ekstra indsats, ligesom rejseaktivitet skal påregnes.

Løn og ansættelsesvilkår fastlægges i henhold til dine kvalifikationer. Nærmere oplysninger vedr. stillingens indhold stiles til administrerende direktør Jens B. Frederiksen på mail: jbf@ncd.gl eller på telefon 49 95 95.

Tiltrædelse forventes efter aftale gerne den 15. april 2020. Arbejdssted vil være Nuuk.

Ansøgning bilagt oplysning om uddannelse, tidligere beskæftigelse, kopi af relevante eksamensbeviser m.v. sendes til adm@ncd.gl inden den 6. marts 2020. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.