Gå til hovedindhold
137

Dette jobopslag er udløbet

PROJEKTCHEF TIL SIORARSIORFIK – NUUK CITY DEVELOPMENT

Siorarsiorfik – Nuuk City Development A/S (NCD) er et byudviklingsselskab etableret af Kommu-neqarfik Sermersooq i oktober 2017 for at finansiere, udvikle, klargøre, byggemodne, anlægge og drive byudviklingen af Nuuk og den helt nye bydel Siorarsiorfik.  

 

Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at skille Nuuk’s byudvikling fra den daglige drift, så de store planer ikke ryger i baggrunden, når hverdagens udfordringer banker på. Derfor er byudviklingen lagt i hænderne på NCD. Byudviklingsprojektet er komplekst og berører mange forskellige opgaver. Derfor er det vigtigt for NCD at samle et dygtigt hold, som både har ekspertisen og forstår projektet i dybden. NCD udvikler og anlægger hovedsagelig bygninger med ejeren som kunde, men har også andre offentlige kunder. NCD varetager desuden byggemodningsopgaver i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq, Nukissiorfiit og Tele Greenland og har allerede en række færdige projekter bag sig samt mange flere i pipeline.

 

NCD søger en erfaren projektchef, som kan arbejde i et tværgående felt mellem administration, IT, økonomi, jura og projektledelse til deres bygge- og anlægsopgaver. Den nye projektchef refererer til den administrerende direktør og får en central rolle med at styre og assistere på de enkelte projekter og opgaver. Der vil desuden være et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere.

 

Projektchefen får sammen med den administrerende direktør, ansvaret for at drive alle bygge- og anlægsopgaver, herunder koordinering, planlægning og udførsel. Dertil kommer ansvar for det overordnede samarbejde og koordinering med eksterne samarbejdspartnere, rådgivere og styring af projektkontoret. Opgaverne er alsidige og omfatter bl.a.:

  • Den daglig ledelse af projektkontoret
  • Udarbejdelse og indgåelse af kontrakter med rådgivere og entreprenører
  • Koordinering af bygge- og anlægsopgaver fra idé til aflevering
  • Bygherretilsyn og sparring med bygherrerådgivere
  • Arbejde for at udvikle og optimere byggemetoder og materialevalg
  • Fokus på CSR og bæredygtighed
  • Udvikling og optimering af interne processer og strukturer

 

Arbejdsbyrden vil være varierende og i visse perioder kræve en ekstra indsats, ligesom rejseaktivitet skal påregnes. Arbejdspladsen er i Nuuk og der kan anvises bolig efter gældende regler og egenbetaling.

 

Den nye projektchef skal have solid og indgående erfaring med projektledelse af større projekter og anlæg. Dertil kommer:

  • En videregående uddannelse som ingeniør, konstruktør eller lignede
  • Dansk og engelsk i skrift og tale. Kendskab til det grønlandske sprog og kultur er en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring med totalentrepriser
  • Gerne erfaring med personaleledelse ift. projektledere
  • Gerne erfaring med arktiske forhold
  • Erfaring med tværfaglig koordinering imellem entreprisekontrakter og bygherreleverancer
  • Erfaring med udarbejdelse og gennemførsel af udbud
  • Gerne erfaring med brug af byggeweb, herunder digitalt tilsyn og digital aflevering

 

Dette er muligheden for at blive en vigtig del af det mest ambitiøse byggeprojekt i Grønlands historie. NCD er en virksomhed, der vil sætte sit præg på Grønlands hovedstad og Grønland i generationer fremover, og dette er chancen for at være med. NCD tilbyder desuden:

  • En arbejdsplads præget af professionalisme
  • Et godt kollegialt fællesskab med fokus på gensidig respekt, sammenhold og resultatorienterede løsninger
  • Et dynamisk arbejdsmiljø, med mulighed for at udvikle sig personligt og fagligt

 

NCD har indgået samarbejde med Pointer A/S om denne rekruttering. Du er derfor velkommen til at kontakte direktør Inger Ingvardsen hos Pointer A/S på +45 29 36 86 36 for uddybende information. Enhver henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

 

Ansøgning sendes snarest og gerne senest d. 20. september 2021 til kam@pointersearch.dk.