Gå til hovedindhold
177

Dette jobopslag er udløbet

Konsulent til SIK-fonde

SIK søger en konsulent til løsning af spændende og vigtige opgaver i fagforbundets sekretariat i Nuuk med tiltrædelse 1. august 2021 eller efter nærmere aftale.

 

Stillingens indhold:

Vores kommende konsulent skal arbejde med følgende opgaver:

  1. Administration af SIK’s socialfonde. Dette indebærer bl.a. informationsarbejde om fondene, behandling af indkomne ansøgninger samt bestilling af billetter og logi til de personer, der får hjælp fra fondene.
  2. Administration af SIK’s feriefond. Dette indebærer bl.a. informationsarbejde om fonden, behandling af indkomne ansøgninger, servicering af bestyrelsen for feriefonden samt bestilling af billetter og logi til de personer, der bliver tildelt en feriefrirejse.

Arbejdsopgaverne vil være meget varierende, og der vil dagligt være stor kontakt til personer, som søger om hjælp fra socialfondene eller ansøger om tildeling af feriefrirejse fra feriefonden.

 

Forventninger til den kommende konsulent:

  • Har en relevant uddannelse, gerne videregående uddannelse inden for handel og kontor.
  • Har administrativ erfaring.
  • Er dobbeltsproget, grønlandsk-dansk.
  • Har kendskab til det grønlandske samfund.
  • Har evnen til at have overblik over mange sager.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Er serviceminded.
  • Har godt kendskab til IT.

 

Vi tilbyder:

  • Spændende arbejdsopgaver.
  • Gode kollegaer.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Attraktiv løn.

 

Nærmere informationer om SIK samt socialfondene og feriefonden kan findes på SIK’s hjemmeside www.sik.gl.

 

Du er også meget velkommen til at rette henvendelse til sekretariatschef Bjarne Petersen (bj@sik.gl,tlf. 34 93 15) eller til konsulent Inge-Marie Rosing (inro@sik.gl, tlf. 34 93 11).

Ansøgning med oplysninger om uddannelse og erhvervserfaring, skal være SIK i hænde senest den 7. juni 2021. Ansøgning kan sendes med post til følgende adresse: Issortarfimmut 11, 3900 Nuuk, eller pr. e-mail til sik@sik.gl, eller bj@sik.gl

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!