Gå til hovedindhold
101

Dette jobopslag er udløbet

Health & safety-konsulent til international koncern

Hos Royal Greenland har vi skabt en stilling som skal sætte health & safety i højsædet. Og det er den stilling, der venter på dig. Vil du være med til at udvikle vores arbejdsmiljøområde og lægge grundstenene til arbejdsmiljøprocesser, som måske med tiden bliver globale?

Velkommen til HR
Vi byder dig velkommen i vores HR-afdeling i Nuuk. Her er vi 7 HR-konsulenter, hver med ansvar for eget område, samt en arbejdsmiljøkonsulent. Sammen udgør vi en stabsfunktion, som ledere og personale til hver en tid kan kontakte. Vi arbejder teambaseret og gør vores bedste for at støtte hinanden i vores projekter. Du vil komme til at arbejde tæt med dine nye kolleger omkring både arbejdsmiljø og forskellige CSR-tiltag.

Jeg synes, vi har det sejeste HR-team i Grønland. Vi har bare et godt sammenhold og gør rigtig meget for at støtte og sparre med hinanden. Der er en positiv og professionel stemning – og så er vi gode til at lave sociale ting sammen,” forklarer din kommende kollega Line, HR-konsulent.

Du tager vores health & safety til næste niveau
I tæt samarbejde med vores arbejdsmiljøkonsulent og HR-udvikling får du til opgave at arbejde med design og opbygning af et helt nyt arbejdsmiljøstyringssystem. En anden vigtig opgave drejer sig om at udvikle, vedligeholde og rådgive Royal Greenlands sikkerheds- og arbejdsmiljøorganisation. Her sikrer du derfor også skriftlig dokumentation af systemet gennem udarbejdelse af HS-politikker, koncernprocedurer og instruktioner og formidler systemet på koncernniveau. Målet er desuden at ensrette vores indsats og arbejde smartere på tværs af organisationen. Her vil dine vigtigste input komme fra dine kolleger på fabrikker og anlæg, hvor du sigter efter ét system på tværs af lokationer.

Desuden bliver dine opgaver at:

  • Sammenkæde arbejdsmiljøprocedurer med miljøprocedurer, hvor der er overlap
  • Rådgive produktionsenhederne ifm. etiske auditeringer (specifikt i Grønland) sammen med Corporate Sustainability
  • Agere tovholder og sikre alignment for hovedsikkerhedsudvalget i Grønland.

Du kan forvente, at der vil være en del rejseaktivitet til de forskellige lokationer – primært i Grønland.

Har du før arbejdet med health & safety eller CSR?
Vi ser gerne at du har dokumenteret erfaring inden for området – gerne fra en stor organisation – og besidder en solid viden og indsigt i arbejdsmiljørelaterede opgaver.

Du har en solid administrativ erfaring og en god sans for systematik. Også har du har en teoretisk eller en administrativ uddannelse, hvor du har lært om det at arbejde med arbejdsmiljø og CSR.

Det er en stor fordel, hvis du både taler og skriver flydende grønlandsk og dansk.

Ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Koncern HR-chef Christian Laursen på telefon +299 361363 eller på mail chla@royalgreenland.com.

Du kan ansøge om stillingen på vores hjemmeside www.royalgreenland.gl.

Ansøgningsfrist d. 13.12.2020

Tiltrædelse pr. 01. februar 2021

Royal Greenland er en af de førende koncerner inden for fisk og skaldyr i Europa. Som en global udbyder har Royal Greenland erfaring i innovativ produktudvikling og effektiv distribution af kvalitetsprodukter. Royal Greenland er en virksomhed med dybe rødder i den grønlandske kultur. Vi har ca. 1.800 ansatte indenfor fiskeri, produktion og salg af højkvalitetsseafoodprodukter til verdensmarkedet. Koncernen råder i dag over egen trawlerflåde samt topmoderne fabrikker i Grønland, Danmark, Tyskland, Polen og Canada.