Find job
Dette jobopslag er udløbet
Fabrikschef, Upernavik distrikt
Royal Greenland A/S søger en driftig fabrikschef til Upernavik distrikt.
Royal Greenland A/S søger en stærk og resultatorienteret fabrikschef som er i stand til at klare de udfordringer, som følger med det totale fabriksansvar som øverste ansvarlige for en produktionsenhed.
Som fabrikschef bliver du udover fabrikken i Upernavik by også ansvarlig for 4 bygdeanlæg i Upernavik distrikt, der primært indhandler og producerer hellefisk.
Du får det overordnede ansvar for fabrikkens resultater, herunder udbytte, forbrug og omkost-ninger/indtjening. Det bliver dit ansvar at sikre den fortløbende optimering af ressourceudnyt-telse og produktionsoutput i forhold til tilgængelige råvarer, kapacitet, produktionsplaner og kvalitetskrav.
Du får endvidere det overordnede ledelsesansvar, herunder coaching og videreudvikling af ledergruppen samt øvrige medarbejdere.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Daglig opfølgning på budgetter
- Produktionsplanlægning
- Indhandling
- Kvalitet og teknik i samarbejde med den øvrige fabriksledelse
- Du skal udarbejde og implementere handlings- og investeringsplaner i tråd med fabrikkens målsætninger samt sikre opfølgning og rapportering af disse.
- Leverandørpleje og kontakter vil ligeledes være en del af din hverdag
Din profil:
- Du har flere års erfaring som fabrikschef på samme niveau, eller anden lignende relevant baggrund
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor produktion og ledelse
- Erfaring med at arbejde med KPI-er, herunder definere mål samt sikre disses implementering og opfølgning
- I lederrollen optræder du synligt og har gennemslagskraft
- Du har en solid forståelse for produktionsprocesser, gerne med erfaring fra fiskeproduktion
- Du er administrativt stærk og kan overskue komplekse omstændigheder
- Du arbejder analytisk, struktureret og med overblik
- Du trives fint selvstændigt i opgaven, men forstår også at sikre en høj involvering af andre dele af fabrikken og organisationen
- Du træffer dine valg baseret på fakta og erfaring
- Du er ambitiøs på egne og på virksomhedens vegne
- Grønlandsk/ dansk sprogede kandidater prioriteres og især det grønlandske sprog vægtes højt
Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende arbejde i et engageret lederteam, masser af dygtige kollegaer og store muligheder for personlig og faglig videreudvikling.
I fritiden byder Upernavik distrikt på unikke muligheder for fantastiske naturoplevelser.
Løn- og ansættelsesvilkår som matcher dine kompetencer. Bohavetransport i henhold til gæld-ende regler, fri tiltrædelsesrejse for dig og din husstand.
Der hører et attraktivt enfamiliehus til stillingen. Husleje m.v. betales efter gældende regler for personaleboliger i Grønland.
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Driftschef Niels Ole Møller på +299 54 91 45, nomo@royalgreenland.com eller HR Senior Konsulent Søren Olsen Damgaard på +299 54 75 87, sold@royalgreenland.com
Ansøgningsfristen er sat til den 14. december 2020.
Vi ser frem til at høre fra Dig.