Gå til hovedindhold
137

Qeqqata Kommunia søger en direktionssekretær i Sisimiut

Sekretariatet er en afdeling hvor hoved fokus er politisk betjening. Direktionssekretariatet er en servicefunktion for samtlige områder i administrationen. I det daglige vil du som direktionssekretær bidrage til at udvikle og igangsætte initiativer på baggrund af politikernes beslutninger samt understøtte gennemførelse af forskellige opgaver.

Som medarbejder i direktionssekretariatet skal du holde af et arbejdsmiljø, hvor tingene ind imellem går stærkt og opgaver skal løses under pres. Du skal holde af at arbejde i et politisk miljø med mange forskellige typer mennesker, og hvor et projekt kan ændre form og indhold hen ad vejen.

Arbejds- og ansvarsopgaver:

• Koordinere henvendelser til borgmester og direktionen

• Sekretariatsbetjening, herunder kalenderstyring, mødebookning og forberedelse af interne og eksterne møder.

• Sekretær for Lokaludvalg, og udarbejdelse klargøring af dagsordener til Lokaludvalget

• Udarbejdelse af dagsordener og referater samt opfølgning på en række faste møder.

• Udarbejdelse og kvalitetssikring af præsentationer og beslutningsoplæg

• Besvarelse af henvendelser fra eksterne parter herunder det politiske niveau

• Udarbejde undersøgelser og analyser for direktionen

• Koordinere officielle besøg til kommunen

• Bistå med koordinering af kommunalbestyrelsesmøde og opgaveuddelegering.

• Ad hoc opgaver

Kvalifikationer:

• Erfaring i at arbejde i en politisk styret organisation

• Erfaring inden for projektledelse

• Erfaring med at begå sig i alle niveauer i en organisation

• Er struktureret, effektiv og imødekommende

• Udviser initiativ, handlekraft og selvstændighed

• Har stærke samarbejdsevner og ansvarsbevist

• Kan håndtere ansvaret for mange varierende opgaver og bevare overblikket

• Er stabil, åben og positiv

• Gerne flersproget, grønlandsk, dansk og

Engelsk

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning, er i henhold til de til enhver tid gældende aftaler og overenskomster mellem Naalakkersuisut og din forhandlingsberettigede

organisationen.

Der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje mv. efter gældende regler.

Stillingen er administrativt placeret i Sisimiut og organisatorisk placeret under Kommunaldirektør i Sisimiut.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Kommunaldirektør i Sisimiut

Juliane Henningsen Heilmann, telefon (+299) 86 73 01, e-mail: juhe@qeqqata.gl eller Stabschef i Sisimiut Hans Christian Sværd, telefon (+299) 86 73 02, e-mail: hcsv@qeqqata.gl

Det praktiske:
Ansøgning med straffeattest, børneattest og med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, kopi af uddannelsesbevis, arbejdsgiverudtalelser mv. uploades som PDF-fil, og skal være i hænde via kommunens hjemmeside.
Mød en ansat i kommunen

Qeqqata Kommunia har ca. 1300 ansatte I hele kommunen (skoler, institutioner, administrationen) hvoraf der I administrationen er 141 ansatte tilsammen, 94 i Sisimiut og 54 i Maniitsoq.På vores hjemmeside www.qeqqata.gl/ansat kan du læse om tre forskellige ansatte i kommunen.
Ansøgningsfrist: 23. september 2021

Send ansøgning