Gå til hovedindhold
106

Dette jobopslag er udløbet

Qeqqata Kommunia søger Bygherrerådgiver / byggetilsyn ved skolerenoveringer til Maniitsoq

Atuarfik Kilaaseeraq skal igennem en stor og mangeårig renovering samt at renoveringen af skolen i Kangaamiut er ved at blive igangsat. Qeqqata Kommunia har derfor brug for en rådgiver / tilsynsførende til at bistå med disse opgaver.

Bygherrerådgiveren vil have mulighed for at overgå til varig ansættelse i teknik- og miljøområdet, når skolerenoveringerne er gennemført.

Stillingen er organisatorisk placeret i uddannelsesområdet under uddannelseschefen i Maniitsoq, men der et tæt fagligt samarbejde med teknik- og miljøområdet.

Ansøgningsfrist:

22. november 2019

Sted/Afd:

Sisimiut

Varighed:

Fuldtid

Løn:

Efter gældende aftaler

Arbejds- og ansvarsområder: 

Gennemføre skolerenoveringerne fra koordinering af brugerønsker, bevillingsrammer og foranstalte projektering heraf til byggesagsstyring.

Ansvarlig for det faglige administrative og ledelsesmæssige tilsyn af skolerenoveringen af Atuarfik Kilaaseeraq.

Faglig rådgiver til direktionen inden for skolerenoveringen

Rådgivning af de politiske udvalg i forhold til lovgivningsmæssige spørgsmål, herunder udfærdigelse af dagsordener til politisk beslutning og orientering

Tilsyn med skolebyggeri, herunder byggestyring og byggeregnskab

Ad hoc byggeopgaver på uddannelsesområdet

 

Kvalifikationer:

Du har en relevant teknisk uddannelse – arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør

Du har erfaring med koordinering af bruger gruppers ønsker og bygherreroller

Du har solid tilsynserfaring med større byggerier

fra det offentlige og/eller det private erhvervsliv

Du er god til at kommunikere, mundtligt og skriftligt

Du kan arbejde selvstændigt

Du har gå-på-mod og har evnen til at bevare roen i stressede situationer

Du er dobbeltsproget, grønlandsk/dansk – det er dog ingen betingelse

Du kan samarbejde med dine medarbejdere, din leder, det politiske niveau og eksterne samarbejdspartnere

Du er struktureret, har analytisk sans og kan præsentere enkelt og præcist

Du er et åbent, positivt, og uformelt menneske som kan lide et godt grin

Ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning, er i henhold til de til enhver tid gældende aftaler og overenskomster mellem Naalakkersuisut (Grønlands Selvsstyre) og din forhandlingsberettigede organisationen. Ansættelse sker primært på overenskomstvilkår.

 

Der kan stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter gældende regler

 

Ansættelse snarest eller efter aftale.

 

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Anna Heilmann fra Område for Uddannelse i Maniitsoq, tlf. +299 81 78 68 mail: annh@qeqqata.gl

Ansøgning med kopi af relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser og referencer sendes senest 22. november 2019 

Qeqqata Kommunia

HR afdeling

Postboks 1014

3911 Sisimiut

E-mail: job@qeqqata.gl

 

Kontakt:

Anna Heilmann

annh@qeqqata.gl

(+299) 81 78 68