Gå til hovedindhold
134

Dette jobopslag er udløbet

Har du mod på at være med til at udvikle Nalunnguarfiup Atuarfia?

Nalunnguarfiup Atuarfia i Sisimiut søger fire lærere

 

På Nalunnguarfiup Atuarfia søger vi fire lærere til 1. august 2021 eller hurtigst muligt derefter.

 

Grundet flytninger og tidligere ubesatte stillinger søger vi et bredt felt af ansøgere.

Stillingerne er pt. skemalagte og kan kun i mindre omfang kombineres.

 

Sisimiut ligger nord for Polarcirklen i et naturskønt område med utallige muligheder, gode uddannelsesinstitutioner og gode muligheder for daginstitutionsplads.

Der er perfekte rammer for sommer- og vinteraktiviteter i naturen. Man kan på kort tid komme til flotte vandreruter i de mange fjelde, vi har omkring os. Her er gode muligheder for sejlads, fiskeri og jagt.

Om vinteren er der mange muligheder for vinteraktiviteter, såsom hundeslædekørsel, snescooterture, langrend, slalomski og snowboard.

Der tilbydes motionskort for ansatte i kommunen i den lokale idrætshal. Der er mange muligheder for tilbud via vores aftenskole.

 

Nalunnguarfiup Atuarfia er i rivende udvikling med klare mål for at give eleverne den bedste skolegang med motivation, kundskaber og livserfaring til deres videre forløb.

Vi har trinopdelt skole med godt sammenhold og fokus på den fælles arbejdsindsats i teamsamarbejdet omkring elever og undervisning.

Du kommer til faglige velfungerende team, hvor mange forskelligartede opgaver, elevernes personlige og faglige udvikling har vores store fokus. Vi søger personer, der kan hjælpe med at sætte mål for egen og elevernes progression samt støtte, rådgive og vejlede elever, forældre og kollegaer.

Vi arbejder med årsplaner og ugeplaner, hvor fokus er på årgangene og på holddelinger på tværs af årgangens klasser.

Som led i undervisningen foretages løbende evaluering af den enkelte elevs udbytte med udgangspunkt i elevens egenvurdering. Dette danner grundlag for undervisningens videre planlægning samt vejledning af den enkelte elev og dennes forældre i forhold til faglige og sociale indsatser. Der afholdes Angusakka (forældre-elev-samtaler) mindst to gange årligt.

 

Alle elever og lærere har IPad i Qeqqata Kommunia. Det er en fordel, hvis du har erfaring med IPad som pædagogisk arbejdsredskab og som et redskab for nye undervisningsmetoder.

I Qeqqata Kommunia gøres en stor indsats for at fastholde eleverne i den daglige skolegang med tæt opfølgning på lektionsbasis og kontakt til hjemmet ved fravær. Vi bruger Tabulex TEA og SkoleIntra dagligt til elevregistrering samt til kommunikation med elever, forældre og kollegaer på skolen.

 

I Trin 1 (1. – 3. kl.) søger vi 2 lærere. Til begge stillinger vil fagene Grønlandsk og Dansk vil blive vægtet højt.

 

Stilling 1:
Den ene stilling er som klasselærer i 1. klasse, hvor skolestart og det at vænne sig til undervisning er i højsædet. Der er to voksne i alle lektioner i 1. kl. Du vil som lærer i 1. kl. have stort set hele din undervisningsforpligtigelse i klassen med din teammakker.

 

Stilling 2:
Den anden stilling er primært som lærer i fagene Håndværk og Design, Kunst og Arkitektur, Idræt og Udeliv samt Musik og Bevægelse. Du vil få mulighed for at sætte et stort afsæt på kulturformidling og udviklingen i undervisningen i grønlandsk kultur fra elevernes skolestart. Desuden er der holdtimer til faglig støtte i klasserne og på mindre hold.

 

I Trin 2 (4. – 7. kl.) søger vi 1 lærer til primært dansk og kulturfagene.


Stilling 3:
Du får mulighed for at sætte dit præg på kulturudviklingen og naturfag for 4. og 5. kl. I det aktuelle skema indgår også dansk i 4. kl. og idræt i 4. og 5. kl.

 

I Trin 3 (8. -10.kl.) søger vi en lærer til primært Dansk og Engelsk.

 

Stilling 4:
Du får mulighed for at præge dansk- og engelskundervisningen i tæt samarbejde med trinnets øvrige faglærere. Du forventes at bidrage aktivt til fagudviklingen med at skabe en rød tråd gennem undervisningsforløbene for år til år. Både grønlandsk- og dansksprogede opfordres til at søge stillingen.

 

Du er velkommen til at kontakte skolen. Kontoret er åbent i sommerferien:

Skoleleder Dan Christensen, e-mail dgch@qeqqata.gl, Telefon (+299) 86 43 88, mobil (+299) 52 88 81, eller Viceskoleleder Anna Lise Kreutzmann, e-mail anlk@qeqqata.gl, Telefon (+299) 86 43 88, mobil (+299) 28 56 61.

 

Ansøgningsfristen er 16. juli 2021.

Der vil blive holdt ansættelsessamtaler over telefon/IT.

 

Du kan sende din ansøgning via dette link: