Gå til hovedindhold
120

Dette jobopslag er udløbet

1-2 lærere til Qinnguata Aturafia i Kangerlussuaq

Skolen i Kangerlussuaq søger stillinger til primært Kalaallisut og dansk, samt underviser i specialklasse.

Ansøgningsfrist:
27. december 2018

Sted/Afd:
Kangerlussuaq

Varighed:
Fuldtid

Tiltrædelsesdato:
1. januar 2019, eller efter aftale

Løn:
Efter overenskomst

Ansættelse- og overenskomster: 
Qinnguata Atuarfia i Kangerlussuaq er beliggende på sydsiden af atlantlufthavnen. Der bor omkring 500 mennesker i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), hvoraf ca. 80 går i bygdens folkeskole. Skolen har elever fra 1.-10. klasse, fordelt på 5 forskellige klasser og 2 specialklasse.

Skolen har fokus på at højne faglighed og selvstændighed for de unge mennesker, så de er rustet til et uddannelses- eller erhvervsforløb efter endt folkeskole. Andre fokuspunkter er:

  • 22. min. ”faglig” bevægelse hver dag
  • Brug af Ipads i undervisningen
  • Individuel undervisningsvejledning til alle i 8.-10. kl.
  • Engelsk fra 1. klasse
  • Løbende samarbejde med forældre og elever ift. udbytte af undervisningen, trivsel i klassen samt at alle lever op til forventningsaftalen mellem skole og hjem
  • Brug af skoleintra til års- og ugeplaner, planlægning, elevhandleplaner, elevtrivsel osv.

 

Generelt er der et godt læringsmiljø, hvor der er plads til at alle elever udvikler sig på hver deres måde, sammen.

Lærerkollegiet består af 10 lærere. Der er et godt samarbejde og altid højt humor på lærerværelset.

Vi har brug for en lærer, som er udadvendt, har humor og et godt fagligt og socialt tag på børn/elever. En lærer, som har mod på at bruge Ipads i undervisningen, at indgå i teamsamarbejde og kan bruge sin faglighed til god og spændende undervisning af eleverne.

Så passer din lærerprofil ind på skolen og har du linjefag, der passer til skolens behov, så søg stillingen og få en uforglemmelig tid i Grønlands dejligste bygd, med enestående natur og dyreliv samt fascinerende nordlys som nabo.

Løn- og ansættelsesforhold: 
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning, er i henhold til de til enhver tid gældende aftaler og overenskomster mellem Naalakkersuisut og lærerorganisationen IMAK.

Ansættelse sker primært på overenskomstvilkår. For ansøgere som allerede er ansat som grønlandske tjenestemand, vil ansættelsen som lærer kunne finde sted som tjenestemand. Ansættelsen som

tjenestemand vil ske i henhold til Landstingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Selvstyres og Kommunernes tjenestemænd i Grønland.

 

Børneattest
Stillingerne er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest. I henhold til loven kan ansættelserne først begynde, når kommunen har indhentet en børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattesten fra Rigspolitiet.

 

Ansættelse sker under forudsætning af tilfredsstillende børne- og straffeattest, som indhentes af Qeqqata Kommunia.

 

Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gældende regler. Der betales boligbidrag ift. gældende regler, så der tilbagebetales differencen mellem husleje og boligbidrag.

 

Ansættelsesforholdet er Qeqqata Kommunia, med ansættelsessted i Qinnguata Atuarfia.

 

Tiltrædelse 1. januar 2019 eller efter aftale.

 

Yderligere oplysninger om stillinger kan indhentes ved henvendelse til skoleinspektør Jens Borch Scharnberg på telefon (+299) 84 10 27, e-mail: kangerlussuaq@atuarfiit.gl

 

Ansøgningskema kan hentes ved at klikke ind på http://www.qeqqata.gl.

 

Ansøgning med kopi af relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde den 27. december 2018

Ansøgning sendes til: 

Qeqqata Kommunia
HR Afdeling
Postboks 1014
E-mail: job@qeqqata.gl
Web: www.qeqqata.gl

 

Kontakt:
Jens Borch Scharnberg
+299 84 10 27
kangerlussuaq@atuarfiit.gl