Gå til hovedindhold
142

Dette jobopslag er udløbet

Et helt enestående Forstanderjob

Har du eventyr i blodet, kan du lede medarbejdere fra to forskellige kulturer og brænder du for at gøre en forskel for unge, der har måtte kæmpe ekstra?

Så skal du skynde dig at læse videre, for så kan du blive vores nye forstander.

Kom og vær med til at gøre en indsats for udsatte unge som Forstander af Institutionen Orpigaq i Kangerlussuaq i Grønland.

Orpigaq er en institution oprettet i 2012 for udsatte og sårbare grønlandske unge og er oprindeligt etableret som et projekt med støtte fra Villum Fonden.
Projektet var oprindeligt planlagt som et femårigt forløb og havde det mål at skabe et socialpædagogisk behandlingssted i Grønland, således at grønlandske børn fik det behandlingstilbud, de havde brug for i nærområdet.
På baggrund af de positive resultater og den udvikling Orpigaq har medvirket til, for de mest sårbare grønlandske børn og unge, blev tilbuddet tilbage i 2018 gjort permanent og har siden fungeret som et fondsejet tilbud.

Den nuværende Forstander af Orpigaq har efter en meget vellykket periode besluttet sig for at returnere til Danmark, og vi søger nu hans afløser til tiltrædelse snarest muligt.

Opgaven
Du bliver forstander for en institution normeret til 10 pladser og med 23 medarbejdere, både grønlandske og danske. Institutionen har de seneste år været inde i en forrygende, positiv udvikling og står i dag et godt sted både fagligt og resultatmæssigt. Institutionen har derudover en sund økonomi.
Vi oplever stor søgning til vores tilbud fra hele Grønland.

Den seneste tid har vi arbejdet på at udvikle observationspladser og udvide vores tilbud med en botræningsindsats i Kangerlussuaq.
Der til arbejdes der sideløbende med at få etableret et separat udslusningstilbud i Ilulissat.
Som forstander har du gode rammer og muligheder for at videreudvikle institutionen og sætte dig eget præg på tilbuddet fremadrettet.  

Som forstander har du:

  • det daglige økonomiske, ledelsesmæssige og personalemæssige ansvar
  • overordnet ansvar for at tegne Orpigaq eksternt i forhold til myndigheder og samarbejdspartnere
  • ansvaret for at fastholde og fortsat videreudvikle det pædagogiske arbejde
  • ansvaret for at sikre tilrettelæggelsen, udførelsen og dokumentation af det pædagogiske arbejde
  • det overordnede ansvar for at drage omsorg for medarbejderne og motivere til dygtiggørelse i forhold til både personlige og faglige kompetencer
  • ansvaret for at sikre vagtplanlægningen sammen med de to souschefer
  • pligt til at sikre et ansvarligt og forsvarligt både fysisk og psykisk arbejdsmiljø herunder opfølgning og samarbejde med AMR.
  • i samarbejde med vores socialrådgiver ansvaret for at sikre behandlingsplaner og udarbejdelse af statusrapporter samt at sikre at den unge inddragelse i udviklingen
  • ansvaret for at sikre et effektivt og ansvarligt samarbejde med anbringende kommune og andre relevante myndigheder
  • ansvaret for at fastholde og udvikle det gode samarbejde i bygden herunder samarbejde med skole, praktiksteder og øvrige samarbejdspartnere
  • fuldt fokus på at uddelegere ansvarsområder og arbejdsopgaver til de to souschefer
  • ansvaret for rekruttering, introduktion og kompetenceudvikling af nye medarbejdere samt fastholdelse af de eksisterende medarbejdere ved at have fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø

I det daglige refererer du til den pædagogiske chef for Fonden Orpigaq, med hvem du har jævnlig kontakt med – dette både i form af besøg i Grønland og kontakt pr. telefon og onlinemøder. 

Kvalifikationer og kompetencer
Din faglige baggrund for at søge jobbet er ikke afgørende.
Vi forventer dog, at du har en relevant grunduddannelse, gerne suppleret med overbygning indenfor faget.
Det vigtigste er, at du kan se dig selv som Forstander i et miljø, hvor udfordringerne generelt er store og hvor ledelse af fagpersoner med forskellige kulturelle baggrunde, er en del af dagligdagen, som kræver at du står solidt på dit fag.

Du skal være en person som tør stå frem med dine egne meninger og holdninger. Du forstår at agerer ledelsesmæssigt i en passende balance mellem at være tydelig på den ene side og lyttende og fordomsfri på den anden.
Du trives i et flersprogligt arbejdsmiljø og evner at forestå arbejde med kulturelle forskelle og karakteristika. Endelig skal du brænde for at gøre en forskel for gruppen af udsatte unge i samarbejde med en engageret personalegruppe.

Vi ønsker som udgangspunkt en forstander, der har lyst til at bosætte sig i Kangerlussuaq og have sin hverdag i bygden med de muligheder, der er her.
Når vi finder det helt rigtige match, så er vi også åbne overfor, at der kan findes andre løsninger.

Personlige kompetencer

  • Du har et positivt livssyn, er åben og imødekommende
  • Du er robust og stabil
  • Du kan motivere personalet og skabe følgeskab
  • Du har stor tålmodig kombineret med et stort gåpåmod
  • Du har en forståelse for grønlandsk kultur og samfund

 

Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads i verdens smukkeste natur
  • en unik mulighed for at være med til at løse en stor og vigtig opgave i det grønlandske samfund
  • nødvendig introduktion til opgaven
  • mulighed for sparring med lederne i Fonden Kanonen og Fonden Birka samt øvrige ledelseskollega i Ilulissat og lederkolleger på institutioner i Grønland
  • en attraktiv løn samt bolig- og supervisionsordning

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås, i tidsrummet 13-15 på hverdage, ved henvendelse til Direktør Trine Hounsgaard Pfeiffer / th@kanonen.dk / mobil: + 45 2172 8578 eller Pædagogisk Chef Bassam El-Daoud / bas@orpigaq.gl / mobil: +45 81616262.


Ansøgningen sendes til bas@orpigaq.gl. Mærk din ansøgning ”Forstander til Orpigaq”. Ansøgningsfrist: 6. juni 2022. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 24 og 25.

Se endvidere:
www.kanonen.dk
www.orpigaq.gl