Gå til hovedindhold
136

Dette jobopslag er udløbet

Nuuk Internationale Friskole søger pædagog til Fritidsordningen Nuan

Vi søger en uddannet pædagog til en kombineret fuldtidsstilling dels i Nuan, der er vores integrerede SFO dels i skolens yngstetrin.

 

Nuan tilbyder dagligt en række aktiviteter for vores elever efter skoletid.

Her er alle skolens elever velkomne, men det er særligt eleverne fra 1.-4. klasse, der dagligt opholder sig her efter skoletid.

Nuan har til hensigt at give vores elever en oplevelse af en sammenhængende dag i trygge rammer.

 

De pædagogiske opgaver i skoledelen vil foregå i et tæt samarbejde med lærerne i yngstetrinsklasserne og kan spænde lige fra observationer af enkeltelever til aktivering af elevgrupper.

 

Vi søger en initiativrig og engageret medarbejder. Du skal være forberedt på at hjælpe med at planlægge, forberede og gennemføre de daglige aktiviteter i samarbejde med det øvrige personale i Nuan samt have et tæt og konstruktivt samarbejde med Nuans daglige leder.

 

Vi forventer, du er opmærksom og interesseret i børnenes oplevelser, og at du vil være med til at tilrettelægge daglige aktiviteter, der skal vække elevernes egen nysgerrighed og undren.

 

Dit samarbejde med børn, forældre og kollegaer baserer sig på vores fire fælles værdier: dannelse, ambition, fællesskab og tillid.

 

Er du nysgerrig efter at vide mere om vores skole, er du mere end velkommen til at kontakte os eller kigge forbi til et besøg.

 

Find flere oplysninger om vores skole på www.nif.gl.

 

Ansøgningen vedlagt relevante udtalelser, eksamenspapir og cv, kan fremsendes til Nuuk Internationale Friskole, Box 1226, 3900 Nuuk eller pr. e-mail til nif@nif.gl.

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Nicolaj Raarup-Petersen på tlf.: +299 38 25 02 eller skoleleder Helle Borg +299 38 25 01.

 

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Nuuk Internationale Friskole og Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat (NPK).

 

Der kan ikke tilbydes bolig til stillingen.

 

 

Ansøgningsfrist: 18/6 2021 – Der vil være samtaler d. 22/6 2021

 

Tiltrædelse: 1. august 2021