Find job
Dette jobopslag er udløbet
Grønlands Nationalteater søger ny teaterchef
Har du et brændende ønske om at få hele landet til at blomstre og stå i spidsen for Nationalteatret som den kulturelle drivkraft, så er du måske vores nye teaterchef?
I mere end 10 år har Grønlands Nationalteater dannet rammer og været grobund for Inuit’s folkesjæl, sprog og levevis, der er i konstant forandring. Nationalteatrets forestillinger er som åndehuller, der skaber plads og rum til refleksion, fordybelse og debat. Nationalteatret er et samlingspunkt og samarbejder bredt med kunst og kulturliv – både lokalt og internationalt. Nationalteatret vil være nyskabende indenfor oplevelser i Grønland og vil fortsat udvikle og uddanne dygtige skuespillere.
Ny teaterchef skal bygge hus og udvikle organisationen
Vi søger en teaterchef, som kan udvikle Nationalteatret som organisation samtidig med at drive den daglige ledelse. Teaterchefen varetager den daglige, administrative, økonomiske og kunstneriske ledelse af Grønlands Nationalteater med ansvar over for Nationalteatrets bestyrelse. Teaterchefen skal sikre, at virksomheden ledes efter de af bestyrelsen fastsatte retningslinjer og i henhold til Inatsisartutlov nr. 23 af 18. november 2010 om teater. Teaterchefen er ansvarlig for, at de udstukne målsætninger og handlingsplaner formuleres og udmøntes i teatrets strategi- og handlingsplaner.
Skuespillerskolen, som er en del af Nationalteatrets organisation, omdannes til en 3-årig bacheloruddannelse med plads til 7 elever. Teaterchefen har det overordnede ansvar for skuespillerskolens drift og skal i overgangen til bacheloruddannelsen udarbejde studiets struktur og ordning i henhold til lovgivningen og bekendtgørelser på området.
Teaterchefen er samlingspunkt og drivkraft
Har du erfaring med scenekunst og kan sammensætte repertoirer samt lede en organisation, er det måske dig, der skal være Nationalteatrets chef. Det er en fordel, at du som person kan være et samlingspunkt med en stærk appel til samarbejde. Du skal også være visionær, kreativ og imødekommende og kan sætte gang i nye initiativer samtidig med at andre aktiviteter færdiggøres.
Kompetencer og kvalifikationer
Du skal have en relevant lederuddannelse og/eller have længere erfaring med personaleledelse og strategisk udvikling. Du skal kunne lægge budgetter og planlægge. Du skal være god til kommunikation og have et bredt netværk. Du skal kunne overkomme et højt arbejdspres og bevare et godt overblik. Du skal kunne tage rigtige og rettige beslutninger, men samtidig være respektfuld og ansvarlig omkring de konsekvenser dine beslutninger kan få.
Nationalteatret foretrækker ansøgere, som taler og skriver grønlandsk, dansk og engelsk på et højt niveau.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til individuel kontrakt.
Teaterchefen ansættes i en 4-årig periode med mulighed for forlængelse. Der ydes bohaveflytning, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse efter gældende regler ved ansættelse under Grønlands Selvstyre.
Yderligere oplysninger om stillingens indhold og omfang kan indhentes ved henvendelse til administrator Edvard Lyberth-Mørch på tlf. 381378 eller e-mail: edvard@nuis.gl
Ansøgningsfristen er den 16. februar 2023. Ansøgningen fremsendes med vedhæftet CV til Grønlands Nationalteater e-mail: edvard@nuis.gl. Ansættelsen kan ske fra den 1. juni 2023.