Gå til hovedindhold
135

Dette jobopslag er udløbet

Økonomichef med CFO potentiale

Er du en dygtig regnskabschef med mod på mere? Og har du lyst til at arbejde inden for et forretningsområde, hvor fokus er på grøn energi, bæredygtighed, globale muligheder og økonomisk udvikling, så har vi måske jobbet til dig!

 

NunaGreen A/S søger en økonomichef med potentiale til at blive CFO inden for 10-14 måneder.

 

Stillingen

Dine opgaver bliver mangfoldige og giver dig stor mulighed for at sætte dit præg på selskabets positive udvikling. I løbet af det første år skal vi blandt andet:

 

  1. Implementere Microsoft Dynamics Business Central

2. Opbygge en solid regnskabspraksis inden for såvel udviklingsaktiviteter som anlægsprojekter i en koncernstruktur

3. Sammen med vores administrationschef etablere og sikre robuste og automatiserede arbejdsgange inden for finans, økonomi og administration

4. Opbygge og vedligeholde en grundig ledelsesrapportering som giver det nødvendige datagrundlag for gode og fremsikrede beslutninger.

5. Sikre finansieringen af vandkraftprojekterne ved Nuuk og i Diskobugten

6. Sikre funding til selskabets kommercielle og udviklingsaktiviteter

 

Udover ovenstående opgaver vil der også være en række mere driftsprægede opgaver som lønkørsler, likviditetsstyring, bogholderi og budgettering. Dog er omfanget begrænset i de første 8-12 måneder, da vi indtil videre er en lille men effektiv organisation med 5 medarbejdere og en række eksterne konsulenter tilknyttet. Som driftsopgaven vokser, vil afdelingen også vokse.

 

Inden for et års tid er forventningen, at du er klar til at overtage CFO-rollen permanent, og frem mod dette vil du, sammen med selskabets nuværende interim CFO, være en vigtig del af arbejdet med at sikre finansieringen af vandkraftprojekterne i Grønland, bidrage til totalentrepriseudbuddet samt understøtte udviklingsbenet i NunaGreen, som arbejder med at udvikle nye grønne energiformer og udnyttelse af Grønlands store energipotentialer

 

Profil

Det er en stor fordel hvis du kender til Grønland og grønlandsk infrastruktur. Du har dokumenteret praktisk erfaring med driftsøkonomi og regnskab, og i øvrigt har du en god værktøjskasse med dig i form af en uddannelse inden for økonomi som f.eks. Cand.merc. HD(R) eller lignende.

 

Som person er du selvstartende, arbejder selvstændigt og tager gerne ansvaret for en god opgaveløsning. Du er ikke bange for hverken små eller store opgaver og befinder dig godt i spændingsfeltet mellem både at arbejde operationelt og strategisk. Du får 6 dedikerede kollegaer, som glæder sig til at få en kollega, som også mener at samarbejde og god stemning på kontoret er vigtigt.

 

Du vil referere til selskabets CEO, men vil have en tæt tilknytning til NunaGreens Interim CFO de kommende 6-8 måneder.

 

Stillingen besættes snarest eller efter nærmere aftale og samtaler afholdes løbende. Den rette kandidat tilbydes en lønpakke efter kvalifikationer og en målrettet kompetenceudviklingsplan frem mod CFO rollen. Der kan dog i udgangspunktet ikke tilbydes personalebolig til stillingen.

 

Send din ansøgning eller spørgsmål til stillingen til Interim CFO Line Frederiksen l lif@nunagreen.gl Du er også velkommen til at ringe med eventuelle spørgsmål på +299 522480.

 

Kort om NunaGreen A/S

I NunaGreen arbejder vi med muligheder for produktion af grøn energi – vandkraft, solenergi og vindenergi. Energi, der kan blive en væsentlig brik i den grønne omstilling. NunaGreen A/S er ejet af Grønlands Selvstyre og arbejder dedikeret med udvidelse og opførsel af vandkraftværker, fornybar energi, grøn omstilling og eksport af grøn energi.