Gå til hovedindhold
108

Dette jobopslag er udløbet

NUKISSIORFIIT SØGER EMPATISK SALGSCHEF

GØR EN POSITIV FORSKEL FOR KLIMAET OG HJÆLP OS MED AT SÆLGE BÆREDYGTIG ENERGI I GRØNLAND, SAMT VAND I STORE MÆNGDER TIL TØRKERAMTE OMRÅDER I VERDEN.  

 

Nukissiorfiit er Grønlands forsyningsselskab med el, vand og varme. Vi er 400 dedikerede ansatte, som er pavestolte over, at vi allerede i dag producerer 70% af vores energi fra vedvarende energi. Men vi skal hele vejen op til 100 %.

 

Vi tilbyder dig at blive chef for salgs- og markedsudviklingsafdelingen som i dag består to personer ud over dig. En teknisk sælger samt en back-office administrativ analytiker. Din afdeling har ansvar for Salg og Key account management. Det er målet at Salgs- og markedsudviklingsafdelingen, under din inddragende ledelse, øger Nukissiorfiits salg og bidrager til en forbedret økonomi til at finansiere yderligere grøn omstilling til vedvarende energi. Det gør du blandt andet ved at sælge mere energi fra vores 5 store vandkraftværker.  

 

Du vil med dit virke skabe grønne arbejdspladser i Grønland. I samarbejde med vores kompetente fagfolk, har vi brug for din hjælp til at drive den salgsmæssige udrulningen af el-varme, både privat og erhverv. Yderligere har din afdeling ansvaret for udvikling af salgsområdet el-bilsladestandere, samt for alvor starte markedet op for landstrøm til skibe. Endeligt er der salgsprojekter hvor vi i samarbejde med storkunder, flytter dem fra oliebaserede produktionsudstyr over på miljøvenlig elektrificeret udstyr, særligt i fiskeriindustrien.

 

Nukissiorfiit har også brug for din hjælp til at løse vandkriser i hele verden. Det gør du når du formår at igangsætte salget for bulkvand fra vores vandkraftværker igennem aktører som står klar med gigantiske retrofittede olietankere klar til massiv vandtransport. Din indsats vil være med til at rede liv i Mellemøsten, Indien og dele af Afrika, ved at skabe rammerne for at Grønlands enorme vandressourcer kan gøre gavn som drikkevand, vanding af landbrug og vand til produktion, på steder hvor vand er en akut mangelvare.  Vi vil rigtig gerne at du bliver en succes og at din indsats er noget som der vil blive skrevet om i både den grønlandske og internationale presse.

 

I Nukissiorfiit har vi stort fokus på udvikling, både af organisationen, virksomhedens produkter samt de mennesker som Nukissiorfiit består af. Derfor er det vigtigt for os at du har det på samme måde. Mange af vores projekter går på tværs af organisationen, og derfor stræber vi efter en ledelsesdynamik og kultur hvor alle arbejder for Nukissiorfiits fælles mål. Som leder er man rollemodellen som viser vejen.

 

Du og din afdeling bliver helt central for at opnå Nukissiorfiits strategiske målsætninger. Nukissiorfiits strategi består af fire spor; Vedvarende Energi, Forretningsudvikling, Organisationsudvikling og Digitalisering. Du vil indtræde i et todelt ejerskab med en af dine chefkollegaer for at drive strategisporet Forretningsudvikling, som har til formål at øge salget og reducere virksomhedens omkostninger. I den egenskab kommer du til at arbejde tæt sammen med mange af dine chefkollegaer omkring en bred vifte af strategiske initiativer.

 

Du vil refererer til Nukisisorfiits Økonomidirektør, samt have et tæt samarbejde med den administrerende direktør og hele Nukissiorfiits øvrige ledelse. Du bliver en del af Nukissiorfiits afdelingschefgruppe som består af 8 sideordnede chefer inklusiv dig.

 

Lidt om dig  Du ved noget omkring salg og forstår vigtigheden af gode kunderelationer. Du er god til at sælge på den gode måde, og du kan inspirere dine medarbejdere og dine kollegaer til et salg som er til gavn for både kunden og Nukisisorfiit.

 

Du er kreativ, kan finde nye løsninger, og tør sætte dig i spidsen for projekter hvor løsningen kræver at mange dygtige kollegaer vedholdende hjælpes ad indtil alle udfordringer er løst. Du giver ikke op bare fordi nogen mener, at der er en teknisk forhindring.

 

Du er god til mennesker, har en inddragende ledelse, og udvikler dine medarbejdere så de vokser med opgaven. Du er god til at dele successer med dine kollegaer, og du gør folk omkring dig til den bedste udgave af dem selv.

 

Du er god til at strukturere en afdelings arbejdsopgaver, og formår at vise din fremdrift på en indlevende facon over for både kollegaer, medarbejdere og din egen ledelse. Du forstår at vi først er i mål når din afdelings salg resulterer i penge på kontoen.

 

Ideelt set synes du at teknik er lige så spændende som vi synes, og du har måske en kombination af salg og teknik med i baggagen, både uddannelsesmæssigt og erfaringsmæssigt. Måske du endda har erfaring fra energisektoren?

 

Vi lægger vægt på at du har kendskab til det grønlandske samfund, og det vil vægte højt hvis du er fuldt dobbeltsproget på både dansk og grønlandsk. Din daglige dialog vil være dansk og engelsk som du får brug for at have at være helt fortrolig med i forhold til nye og eksisterende kunder.

 

Ansættelsesforhold

I Nukissiorfiit følger vi Grønlands Selvstyres gældende overenskomster i forhold til løn og vilkår.  Vi finder en personalebolig til dig, hvis du har brug for det. Stillingen er på 40 timer, og i Nukissiorfiit har vi flexordning, med respekt for familieliv, børnefamilier og folk som også har et liv uden for arbejdet.

 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Økonomidirektør Claus Andersen-Aagaard på e-mail CLAA@nukissiorfiit.gl.

 

Ansøgningsfristen er 25. oktober 2020

Vi vil gerne modtage en ansøgning fra dig med CV, samt kopi af uddannelsesbeviser samt referencer. Du kan ansøge via linket nedenfor.

Hvis du sender os en spændende ansøgning, så kan vi godt finde på at kalde dig ind til en samtale før fristens udløb.

 

Afsluttende bemærkning

Ikke for at prale, men det gør vi nu alligevel, når det er noget man godt må være stolt af. Nukissiorfiit har som arbejdsplads i to år i træk været i kongerigets top 25% målt på medarbejdertilfredshed, målt af Ennova.   

Ansøgningsfrist: 25. oktober 2020

SØG DENNE STILLING