Gå til hovedindhold
147

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag – Driftsmedarbejder søges til Nukissiorfiit, Sisimiut

Nukissiorfiit distrikt Qeqqata søger en erfaren elektriker/automatikmekaniker/maskinmester eller lignende til en spændende og udfordrende stilling i Sisimiut. Du vil referere til Teamlederen for El-produktion. Tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.

 

Du vil blive tilknyttet afdelingen for el produktion, og din primære arbejdsopgaver vil være deltagelse i drift og vedligehold af Nukissiorfiits anlæg i Sisimiut samt i vandkraftværket.

 

Man skal påregne en del rejseaktivitet til vandkraftværket i forbindelse med service og vedligeholdelses arbejder.

 

Du vil ligeledes skulle deltage i hjemmevagtordning i Sisimiut.

 

I Sisimiut vil du være med til at løse opgaver og problemer - især med styringer, overvågningsanlæg og elinstallationer - på tværs af afdelingerne dvs. på elværker, vandværker, varmeværker og el-distributionsnettet.

 

Vi søger en kollega, der har:

  • Vi forventer, du er uddannet elektriker/automatikmekaniker/maskinmester eller lignende med bred erfaring inden for fejlsøgning, drift og vedligehold af alle slags el-tekniske installationer specielt svagstrøm, netværk, styringer.
  • Der bliver ligeledes lagt vægt på dine kompetencer indenfor styringer og svagstrømsanlæg.
  • Kendskab til maskinelle anlæg vil være ønskelig.
  • Du har gyldigt kørekort til almindelig bil.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, bevare overblikket i pressede situationer.
  • Kan læse og forstå engelsk.

 

Vi kan tilbyde dig:

  • et spændende og afvekslende job, hvor du vil indgå aktivt i opgaveløsningen fra start til slut.
  • et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen som et team.
  • Gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling.

 

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvildkår fastsættes i henhold til den gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og den relevante faglige organisation. Ansættelsen sker med 3 måneders prøvetid.

 

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

 

Der ydes fri til/og fratrædelsesrejse og bohaveflytning ved ansættelsen, og efter 3 års sammenhængende ansættelse betales hjemrejse for husstanden inkl. børn under 18 år. Såfremt en ansøger allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret bibeholdes retten til personaleboligen.

 

Nukissiorfiit er som det nationale el- vand- og varmeforsyningsselskab, en forudsætning for et moderne liv i Grønland. Selskabet forvalter grundlæggende infrastruktur og er derfor et vigtigt forhold i landets fortsatte udvikling. Selskabets administration er samlet på hovedkontoret i Nuuk. Vi beskæftiger knap 400 medarbejdere, fordelt på 17 byer og 54 bygder.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan stiles til:

Teamleder for El-produktion John Thomsen, joth@nukissiorfiit.gl eller ved telefonisk henvendelse på tlf. 867210 eller 525701.

 

Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på hr@nukissiorfiit.gl

Ansøgning bilagt CV, kopi af uddannelsesbevis og referencer fremsendes pr. A-post, postboks 1080, 3900 Nuuk, eller pr. e-mail hr@(if you can see this please update your browser)nukissiorfiit.gl således, at ansøgningen er os i hænde senest 12. april 2019. For mere information om Nukissiorfiit, klik ind på www.nukissiorfiit.gl

 Venligst oplys hvor du har set annoncen.