Gå til hovedindhold
104

ENGAGERET KONTORLEDER ILULISSAT

For at kunne levere energien har vi brug for koordinerende kræfter bag – ønsker du at bidrage til vores grønne rejse?

Energitjenesten i Ilulissat har brug for dig. Du får en koordinerende og administrativ rolle i en af landets smukkeste byer. Kontorlederen er distriktschefens højre hånd, og derfor en central medarbejder i arbejdet med at sikre administrationen af personale og arbejdsopgaver. I de kommende år fortsætter Nukissiorfiit sin udvikling til stadigt mere grøn energi, og derfor er det vigtigt, at vi får de bedste spillere på holdet – er det dig?

Dine hovedopgaver er at
·Koordinere og administrere arbejdsopgaver
·Sikre opfølgning på indkøb og vores lagre
·Udarbejdelse af rapporter vedrørerende distriktets budget, finansudvikling efter distriktschefens anvisninger

Du vil kunne forvente mange andre spændende opgaver. Vi sikrer oplæring og gode udviklingsmuligheder. Dine kontorleder i de øvrige distrikter vil være tilgængelig for dig som sparringspartnere.

Hvad kan du forvente?
Du bliver en del af administrationen i et spændende distrikt med fuld gang i udviklingen til bæredygtig el-forsyning. Dine kollegaer er erfarne og engagerede, og vi forventer det samme af dig. Samtidig kan du se frem til at blive en del af en virksomhed med høj medarbejdertilfredshed – vi er blandt de allerbedste i Grønland og Danmark. Der kan forventes et par rejsedage om året.

Vi søger dig, som
·Brænder for administration og har blik for detaljen
·Har en relevant uddannelse eller flerårs erfaring fra en lignende stilling
·Har gode IT-kundskaber
·Er serviceminded og god til at samarbejde på tværs af faggrupper
·Det er vigtigt at du har en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne og kan arbejde selvstændigt.

Du skal være i stand til at holde mange bolde i luften og ikke fortvivle når der ind i mellem er travle perioder. Vi ønsker i øvrigt en medarbejder, som er god til at samarbejde og har en professionel og serviceminded adfærd. Det er en stor fordel for dig, hvis du er dobbeltsproget, men det er ikke et krav.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til relevant og gældende overenskomst. Der er 3 måneders prøvetid.

Vi tilbyder umøbleret personalebolig i henhold til gældende regler. Hvis du allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret beholdes retten til denne.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse i henhold til gældende regler.

Er du den kollega som vi søger?
Så send din ansøgning via ”Søg stillingen” hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingens indhold og funktion så kontakt Distriktschef Magnus Anton Olsen, på +299 946777 eller mobil +299 542260

Generelle spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår kan sendes til hr@nukissiorfiit.gl

Om Nukissiorfiit
Nukissiorfiit forsyner hele Grønland med el, vand og varme. Sammen arbejder vi hele tiden på at skabe omkostningseffektive og bæredygtige løsninger til gavn for vores kunder. I 2020 var 70 % af vores afsætning til el, vand og varme fra vedvarende energi. Frem mod 2030 arbejder vi for 100 % vedvarende energi. I Nukissiorfiit har vi succes med at skabe de bedste rammer for alle 400 ansatte. Læs mere om os på www.nukissiorfiit.gl

Ansøgningsfrist: 16. december 2021

SØG DENNE STILLING