Gå til hovedindhold
118

Dette jobopslag er udløbet

DRIFTSMEDARBEJDER SØGES TIL NUKISSIORFIIT, NUUK

Nukissiorfiit søger en erfaren elektriker/automatikmekaniker/maskinmester eller lignende til en spændende og udfordrende stilling i Nuuk samt vandkraftværket i Buksefjorden, med mange forskelligartede opgaver. Du vil referere til Teamlederen for El-produktion.

 

Du vil blive tilknyttet vandkraftværket og skal derfor påregne at være udstationeret i Buksefjorden ca. 1/3 af tiden. Dine primære arbejdsopgaver vil være deltagelse i drift og vedligehold af Nukissiorfiits anlæg i Nuuk og i Buksefjorden.

 

Du vil ligeledes skulle deltage i hjemmevagtordning i Nuuk og deltage i befaring af 132kV transmissionslinien mellem Buksefjorden og Nuuk, samt andre anlæg i tilknytning til vandkraftværket.

 

I Nuuk vil du være med til at løse opgaver og problemer - især med styringer, overvågningsanlæg og elinstallationer - på tværs af afdelingerne dvs. på elværker, vandværker, varmeværker og el-distributionsnettet.

 

Under udstationeringen i Buksefjorden vil dit primære arbejdsområde være de elektriske anlæg på og ved kraftværket, men det kan også være andre forefaldende opgaver af mere mekanisk art, hvorfor det forventes, at du er fleksibel og samarbejdsvillig til at løse alle forefaldende opgaver.

 

Hvilken kollega søger vi?
Vi forventer, du er uddannet elektriker/automatikmekaniker/maskinmester eller lignende med bred erfaring inden for fejlsøgning, drift og vedligehold af alle slags el-tekniske installationer lige fra svagstrøm- til højspændingsanlæg. Der bliver ligeledes lagt vægt på dine kompetencer indenfor styringer og svagstrømsanlæg. Du har gyldigt kørekort til almindelig bil.  Du skal kunne arbejde selvstændigt, bevare overblikket i pressede situationer. Arbejdet kan være fysisk krævende, hvorfor der kræves et godt helbred.

 

Vi kan tilbyde dig:
et spændende og afvekslende job, hvor du vil indgå aktivt i opgaveløsningen fra start til slut

  • et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen som et team
  • gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling

 

Ansættelsesforhold
Vi kan tilbyde dig gode løn- og ansættelsesforhold i henhold til regulativ for ansatte ved isoleret beliggende vandkraftværker i Grønland. Der tilbydes en årlig feriefrirejse for familien.

Vi kan desværre ikke tilbyde bolig til stillingen.

 

Er du den kollega vi søger?
Så send din ansøgning via ”søg stillingen” hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingens indhold og funktion så kontakt Teamleder for El-produktion Kristin Isholm, ki@nukissiorfiit.gl eller ved telefonisk henvendelse på tlf. +299 34 22 70 eller +299 55 28 07.

Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på hr@nukissiorfiit.gl

 

Ansøgningsfrist: Ansøgninger vil blive behandlet løbende

 

Om Nukissiorfiit
Nukissiorfiit forsyner hele Grønland med el, vand og varme. Sammen arbejder vi hele tiden at på skabe omkostningseffektive og bæredygtige løsninger til gavn for vores kunder. I 2019 var 72 % af vores afsætning til el, vand og varme fra vedvarende energi. Frem mod 2030 arbejder vi for 100 % vedvarende energi. I Nukissiorfiit har vi succes med at skabe de bedste rammer for alle 400 ansatte. Vi er nemlig blandt de virksomheder i Grønland og Danmark med højest medarbejdertilfredshed. Læs mere om os på www.nukissiorfiit.gl

Ansøgningsfrist: 11. februar 2021

SØG DENNE STILLING