Gå til hovedindhold
107

Dette jobopslag er udløbet

AC-FULDMÆGTIG/SPECIALKONSULENT TIL LEDELSESSEKRETARIATET I NUKISSIORFIIT

Ledelsessekretariatet i Nukissiorfiit søger en AC-fuldmægtig eller specialkonsulent, der skal bistå virksomheden med vores mission om grøn omstilling. Hos Nukissiorfiit har vi et erklæret mål om, at vi vil have vedvarende energi overalt, hvor det er muligt. Vi er bevidste om vores store samfundsansvar, og om den rolle vi spiller for at gøre landet selvforsynende med energi. Vi søger en direktionssekretær, der er klar til at påtage sig et stort ansvar, og vil være med til at skærpe vores profil, som førende bæredygtig virksomhed nationalt og internationalt.

 

Om Ledelsessekretariatet
Ledelsessekretariatet arbejder direkte under direktionen. Vi løser en række analytiske opgaver, koordinerer de strategiske indsatser og står for Nukissiorfiits kommunikation. Vi lægger vægt på høj faglighed, og giver hinanden sparring i hverdagen. Vores nye kollega skal bl.a. varetage Nukissiorfiits interesser over for øvrige myndigheder og samarbejdspartnere.

Jobbet
Du vil få ansvaret for en spændende portefølje af opgaver, og skal understøtte vores CEO i det daglige arbejde. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

 

  • Udarbejdelse af notater, orienteringer og beslutningsoplæg til direktionen og ressortdepartement
  • Deltagelse i og opfølgning på chefgruppemøder og møder med Nukissiorfiits ressortdepartement
  • Ansvarlig for koordinering af høringssvar, svar på § 37-spørgsmål og besvarelser af henvendelser fra organisationer og borgere
  • Deltagelse i eksterne arbejds- og projektgrupper
  • Bidrage til håndtering af kommunikationsopgaver i samarbejde med de øvrige medarbejdere i Ledelsessekretariatet
  • Bidrage til implementering af og opfølgning på Nukissiorfiits strategi
  • Administrative opgaver
  Kvalifikationer
Der er mange indgange til stillingen. Du kan både have erfaring fra tilsvarende stillinger eller være nyuddannet. Vi lægger derudover vægt på, at du har:

 

  • En struktureret arbejdsform med sans for detaljer
  • God politisk forståelse
  • Gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt
  • En uddannelse på kandidatniveau
  • God indsigt i grønlandske forhold


Hertil er det en fordel, hvis du er flersproget - grønlandsk, dansk og engelsk.

 

Ansættelsesforhold og nærmere oplysninger
Stillingen opslås med mulighed for indplacering som specialkonsulent. Indplacering som specialkonsulent kan tilbydes, såfremt kandidaten har de rette dokumenterbare kompetencer. Ansættelsen sker i henhold til gældende aftaler / overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Se www.nukissiorfiit.gl for yderligere information om Nukissiorfiit. Spørgsmål vedrørende stillingen kan fremsendes til chef for Ledelsessekretariatet Sune Tougaard på suto@nukissiorfiit.gl eller HR på hr@nukissiorfiit.gl.

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Hvis man har bolig gennem ansættelse i Selvstyret bibeholdes retten til boligen.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2020. Ansøgning med CV, kopi af uddannelsesbeviser samt referencer fremsendes via linket nedenfor.

 

Ansøgningsfrist: 20. oktober 2020

SØG DENNE STILLING