Gå til hovedindhold
147

Dette jobopslag er udløbet

NAPA, Nordens Institut i Grønland søger rådgiver

Har du lyst til at bidrage til folks oplevelse af, at de har mulighed for at realisere sig selv i et flerkulturelt nordisk fællesskab? Vi er en lille, nordisk institution under Nordisk Ministerråd med tre entusiastiske medarbejdere, som gerne vil have en kollega! Vores vigtigste opgave er at sørge for, at arktiske perspektiver bliver set og anerkendt i hele Norden – og det gør vi på mange måder.

 

Din hovedopgave bliver at rådgive ansøgere og administrere vores Kulturstøtteprogram (samt andre nordiske støtteprogrammer), sådan at arktiske perspektiver og arktisk kunst, kultur og sprog bliver set og udbredt i hele Norden.

 

Vi søger dig, som er/har:

  • Stærk i struktur og systemer
  • Erfaring med og trives med administrationsopgaver
  • Erfaring med forskellige IT-systemer og gerne CMS-systemer
  • Erfaring med fondsansøgninger - enten som ansøger eller sagsbehandling
  • God erfaring med brug af Excel
  • God til at kommunikere med mennesker
  • Et bredt menneskesyn og kan lide at rådgive og hjælpe mennesker
  • Flerkulturel forståelse og gode sproglige kompetencer på grønlandsk, engelsk og mindst ét skandinavisk sprog

Kendskab til uddannelsessektoren og det kulturelle liv i Grønland er en klar fordel, men ikke et krav.

 

Vi tilbyder:

  • Løn efter kvalifikationer
  • Generelt gode og fleksible arbejdsvilkår, herunder:

Fleksibel arbejdstid

Mulighed for hjemmearbejde

Betalt telefon og internet hjemme

Betalt træningsabonnement

 

Stillingen er som udgangspunkt 40 t/u, men vi er åbne for at dele stillingen mellem to kvalificerede ansøgere, der begge ønsker deltid.

 

Stillingen er ledig til besættelse den 15. september 2021.

 

Ansøgning, CV og samt andre relevante dokumenter skal være os i hænde senest på Nationaldagen den 21. juni 2021 og sendes samlet til napa@napa.gl. Samtaler gennemføres fysisk i Nuuk 23./24. juni og eventuelle zoomsamtaler 28. juni.

 

Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til Anne Mette Gangsøy på amg@napa.gl eller ringe på +299 55 02 74. Du kan læse mere om os på napa.gl