Gå til hovedindhold
177

Dette jobopslag er udløbet

AC-fuldmægtig/Specialkonsulent

Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke søger AC-fuldmægtig / Specialkonsulent til udfordrende stilling i teamet for tværgående projekter, data og analyse
 
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke har brug for en ny kollega i teamet for tværgående projekter, data og analyse. – Teamet er bl.a. omdrejningspunkt for det uddannelsesrelaterede samarbejde mellem Grønland og EU (partnerskabsaftalen). Vi har brug for en imødekommende holdspiller med flair for at arbejde i en politisk styret organisation, og du skal gerne have spidskompetencer indenfor et eller flere af teamets kerneopgaver.
 
Om stillingen:
Du bliver del af departementets team for tværgående projekter, data og analyse – som pt. har 3 ansatte, og er en integreret del af Uddannelsesafdelingen med i alt 14 medarbejdere. Uddannelse er et politisk prioriteret område og har været det i en længere årrække, og er kendetegnet ved flere overordnede udviklingstiltag og stor bevågenhed fra mange forskelligartede interessenter. Mange forskelligartede opgaver tilfalder teamet, og opgaverne fordeles ud fra teamets personalemæssige sammensætning.
Teamet for tværgående projekter, data og analyse har en nøglerolle i monitorering af fremdriften og den fortsatte udvikling af uddannelsesområdet. Som en del af teamet medvirker du til, at de overordnede politiske målsætninger på uddannelsesområdet understøttes af et solidt beslutningsgrundlag. Det sker, blandt andet, gennem udarbejdelse af den årlige Uddannelsesplan, løbende afrapporteringer til EU jvf. partnerskabsaftalen, forskellige analyseprojekter samt andre typer udviklings- og koordineringsprojekter.
Dine kerneopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Analyse og udvikling af økonomiske incitamentsstrukturer inden for ungdoms- og erhvervsuddannelser
  • Afrapportering til departementets ledelse, Naalakkersuisoq, Inatsisartut og EU-Kommissionen
  • Deltagelse i øvrige internationale indsatser på uddannelsesområdet
  • Besvarelse af henvendelser på uddannelsesområdet til andre departementer og eksterne aktører
  • Deltagelse i både større og mindre analyseprojekter
  • Agere projektleder for udviklingsprojekter inden for uddannelsesområdet, eksempelvis inden for vejledningsområdet
  • Diverse arbejdsopgaver omkring uddannelsesdata, eksempelvis udarbejdelse og analyse af statistisk materiale
  • Bidrage med analyser til implementeringsarbejdet i forbindelse med Partnerskabsaftalen med EU på uddannelsesområdet
  • Deltagelse i arbejdsgrupper, det være sig departements interne arbejdsgrupper og arbejdsgrupper på tværs af andre departementer/andre myndigheder.
     

Teamet for tværgående projekter, data og analyse varetager en bred vifte af opgaver. Vi leder derfor efter en der også har interesse for at udvide sin kompetencehorisont.
Der kan i perioder være en del rejseaktivitet forbundet med teamets opgaver, både inden for og uden for Grønland.
 
Du vil referere til afdelingschefen, men den daglige opgaveløsning og opgaveopfølgning koordineres af en teamleder.
 
Vi forestiller os derfor, at du:

  • Har en relevant kandidatuddannelse, f.eks. Cand.merc, Cand. Scient, Cand.soc
  • Stærk økonomisk sans til blandt andet, at kunne udarbejde økonomiske analyser
  • Besidder evnen til at systematisere arbejdsprocesser
  • Har erfaring med at arbejde i politisk styrede organisationer
  • Interesserer dig for og har kendskab til uddannelsesområdet
  • Har erfaringer med at arbejde kvantitativ særligt statistik  
  • Kan sætte dig ind i store mængder af information på kort tid, samt formidle dette videre til en bred kreds af modtagere.
  • Kan bevare overblikket når der er mange opgaver og oplysninger i spil og kan bearbejde det til forståelige og præcise beslutningsoplæg
  • Er god til at overholde deadlines
  • Vægter samarbejde og dialog højt
  • Ser gerne at du behersker engelsk
  • Er meget gerne dobbeltsproget grønlandsk/dansk.

 Om arbejdspladsen:
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke er en mangfoldig arbejdsplads med et uformelt og åbent arbejdsmiljø, korte kommandoveje og engagerede og dedikerede medarbejdere. Vi er knap 50 kollegaer, der sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau og skabe et godt socialt miljø.

Løn og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen opslås med mulighed for indplacering som specialkonsulent. Indplacering som specialkonsulent kan tilbydes, såfremt kandidaten har de rette dokumenterbare kompetencer.
Tjenestestedet er i Nuuk.

Bolig:
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansøgningsfrist:
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send din ansøgning med CV og relevante bilag via nedenstående link senest d. 7. juni 2021. Vi modtager ikke ansøgninger på email.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning