Gå til hovedindhold
110

Dette jobopslag er udløbet

GENOPSLAG - Jurist til Departement for Sundhed

Departementet for Sundhed søger en jurist til ansættelse den 1.marts 2020 eller efter aftale.
Stillingen kan evt. besættes som special- eller chefkonsulent, hvis kandidaten besidder de rette kvalifikationer.
Departementet for Sundhed er den øverste myndighed på sundhedsområdet. Vores primære opgave er at sikre Naalakkersuisut et solidt beslutningsgrundlag i udviklingen af initiativer på sundhedsområdet, som fremmer folkesundheden i Grønland.
Vi er et alsidigt team bestående af 14 personer, herunder jurister, sundhedsfaglige konsulenter, tolk og AC-fuldmægtige, som sætter samarbejde og faglighed højt.
Afdeling for Råd og Jura består af en afdelingschef, tre jurister og en fuldmægtig.
Som jurist vil dine opgaver bestå af:

  • Ministerbetjening
  • Forberede og udarbejde lovgivning på sundhedsområdet
  • Understøtte udviklingen af sundhedsvæsenet med juridiske løsninger og muligheder
  • Yde intern og ekstern juridisk rådgivning
  • Udarbejde svarnotater, politiske responsa og redegørelser
  • Juridisk rådgivning og vejledning til ledelsen


Vi ser gerne, at du

  • Har erfaring med eller interesse for lovgivning, gerne inden for sundhedsområdet
  • Har erfaring fra en politisk styret organisation
  • Trives med at arbejde projektorienteret i et tværfagligt miljø
  • Er struktureret og er kvalitetsbevidst
  • Udviser en stærk ansvarsfølelse for løsning af opgaverne
  • Er god til at kommunikere og har et godt humør


Vi tilbyder:

  • En god arbejdsplads med engagerede kollegaer og spændende udfordringer.
  • Et åbent og uformelt arbejdsmiljø, der indbyder til nytænkning til løsning af vores opgaver.
  • Positive og understøttende kollegaer, der gerne bidrager med sparring

Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til grønlandsk kultur. Det er ydermere en fordel, at du taler grønlandsk, men det er ikke et krav.

Nuuk byder på mange fritidsaktiviteter, som for eksempel kulturhus, biograf, svømmehal, fitness center, cafeer og diverse foreninger. Naturen omkring Nuuk byder samtidig på alpin ski, golfbane samt mulighed for kajaksejlads, vandring og en masse øvrige fritidsaktiviteter for den aktive.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Den ugentlige arbejdstid i Grønland er 40 timer.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Ansøgning og kontakt
Der er ansøgningsfrist d. 10. februar 2020.

Ansøgningen vedlægges CV, eksamensbeviser samt kontaktinformationer på eventuelle referencepersoner.

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om jobbet ved henvendelse til Departementschef Tine Pars på telefon +299 34 66 25 eller på mail tine@nanoq.gl.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning