Gå til hovedindhold
125

Fuldmægtige til Center for Konkurrence

Er du vores nye kollega i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen?

Om os
Vi er en lille, men travl styrelse med 15 kollegaer fordelt i fire fagenheder: Center for Konkurrence, Center for Forbrugerrettigheder, Ankecenteret og Sekretariatet. Enkelte af vores kollegaer er tilknyttet flere enheder i tværgående funktioner.

I styrelsen som helhed er vores fagprofiler fordelt halv/halv mellem jurister og ikke-jurister. I Center for Konkurrence er vi to jurister – indtil videre. Vi er åbne overfor, at vores nye kollega har en anden faglig baggrund end os selv.

Om stillingen
I Center for Konkurrence bliver du udsat for konkurrenceområdet i bred forstand. Vi beskæftiger os med de klassiske konkurrencediscipliner som fx karteldannelse, fusioner, misbrug af dominerende stilling og ulovlig offentlig støtte, men også øvrige dele af konkurrenceområdet samt vores nye sagsområder: udbudsområdet og Register for Socialøkonomiske Virksomheder (RSV).

Arbejdet tilrettelægges, så hver kollega er primæransvarlig for en given sag. Samtidig forventes, at man både spørger om hjælp fra – og giver hjælp til – sidemakkeren efter behov.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Konkret sagsbehandling, herunder besvarelse af henvendelser
  • Rådgivning af og sparring med ledelse og kollegaer
  • Udarbejdelse af vejledningsmateriale til internt og eksternt brug
  • Sekretariatsbetjening af Konkurrencenævnet og Klagenævnet for Udbud af Offentlige Indkøb med 1-2 årlige møder for hvert nævn


I mindre omfang også:

  • Udarbejdelse af materiale til ressortdepartementet, herunder baggrundsnotater og materiale til Naalakkersuisut (regeringen) og Inatsisartut (parlamentet)
  • Deltagelse i lovforberedende arbejde og udarbejdelse af bekendtgørelser
  • Indgå i koordinering af det nordiske samarbejde


Afhængigt af din faglige profil og interesseområder kan der aftales arbejdsopgaver inden for styrelsens øvrige fagområder: socialret, lejeret samt miljø- og naturklageområdet.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse, gerne inden for jura, økonomi eller lignende
  • Har erfaring med konkret sagsbehandling
  • Har gode sproglige kompetencer i tale og skrift, gerne på mindst to af vores tre arbejdssprog: grønlandsk, dansk og (i mindre omfang) engelsk
  • Er god til at formidle fagligt materiale – også til ikke-specialister
  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med dine kolleger
  • Er struktureret og kvalitetsbevidst


Derudover er det en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med styrelsens fagområder, herunder især konkurrenceområdet, udbudsområdet og offentlig forvaltning
  • Har kendskab til grønlandsk sprog, kultur og samfund

Til den rette kandidat med særlige kvalifikationer, kan der efter omstændighederne ydes special- eller chefkonsulenttillæg.

Til den rette kandidat tilbydes der tiltrædelsesrejse og bohaveflytning.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Rannvá Clementsen, +299 34 54 23, racl@nanoq.gl.

Se mere om Forbruger- og Konkurrencestyrelsen på www.aua.gl og om Grønlands Selvstyre på www.naalakkersuisut.gl.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2020.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Tiltrædelsestidspunkt
Stillingen ønskes besat den 1. november 2020, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning