Gå til hovedindhold
135

Forfatningskommissionens sekretariat søger en juridisk fuldmægtig/specialkonsulent

Forfatningskommissionens sekretariat søger en juridisk fuldmægtig/specialkonsulent Sekretariatet søger en dobbeltsproget juridisk fuldmægtig/specialkonsulent med interesse for forfatningsarbejdet til ansættelse pr. 1. oktober 2019, eller efter nærmere aftale.

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelsesperiode med mulighed for forlængelse. Sekretariatet er ansvarlig for betjeningen og rådgivningen af Forfatningskommissionen, der har til opgave at skrive et udkast til Grønlands kommende forfatning. Kommissionen lægger stor vægt på borgerinddragelse i processen. Formålet med stillingen er at tilføre det forfatningsforberedende arbejde kvalificeret juridisk bistand.

Juridisk fuldmægtig/specialkonsulent skal særligt beskæftige sig med forfatningsretlige spørgsmål i udarbejdelsen af et udkast til Grønlands kommende forfatningstekst og de tilhørende konkrete udkast til bestemmelser. Desuden skal juridisk fuldmægtig/specialkonsulent styrke organisationens evne til at betjene og rådgive diverse udvalg under kommissionen.

Primære arbejdsopgaver
Juridisk fuldmægtig/specialkonsulent skal primært varetage følgende funktioner:

  • juridisk support i bred forstand
  • rådgivning og sparring i forhold til såvel kommission som sekretariat
  • sekretariatsbetjening af arbejdsgrupper nedsat af kommissionen
  • lovteknik i forhold til kommende forfatningstekst
  • lovbemærkninger til forfatningsudkast
  • definition, vurdering og fortolkning af substantielle forfatningsrelaterede begreber
  • juridiske opgaver som led i udarbejdelsen af debatoplæg, udredninger, forfatningsudkast, betænkning m.m.
  • andet arbejde med forfatningsrelaterede emner med fokus på juridiske og retlige problemstillinger.

Kvalifikationer og kompetencer

  •  relevant akademisk uddannelse (f.eks. cand.jur.)
  • gerne erfaring med offentlig forvaltning
  • gode analytiske og systematiske evner
  • gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner
  • kendskab til grønlandsk kultur og det grønlandske samfund
  • stærk interesse for problemstillinger knyttet til forfatningsarbejde, forfatningsopbygning m.m., samt
  • gode samarbejdsevner og evne til at skabe netværk.

Om sekretariatet
Forfatningskommissionens sekretariat er en arbejdsplads med virkelyst. Vi værdsætter faglighed og teamwork i et uformelt arbejdsmiljø.
Vi er en lille organisation med pt. seks medarbejdere. Sekretariatet varetager administration, økonomi, budget, planlægning, betjening af udvalg og kommission, folkeoplysning, kommunikation og formidling, borgerinddragelse og høringer med henblik på at forfatte et udkast til Grønlands kommende forfatning.

Der kan påregnes travlhed i visse perioder, hvorfor fleksibilitet og vilje til at samarbejde på tværs er påkrævet. Vi tilbyder gode arbejdsforhold og et uformelt miljø med plads til forskellighed og gode ideer.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag d. 25. september 2019 Vi forventer at afholde samtaler i uge 40.

Dato for tiltrædelse er 1. oktober 2019 eller snarest muligt efter aftale. Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Johan Lund Olsen, tlf. +299 34 66 64, mobil nr. +299 55 54 85 eller jolo@nanoq.gl

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. For en kandidat med de rigtige dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som specialkonsulent. 

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning