Gå til hovedindhold
89

Dette jobopslag er udløbet

Ambitiøs projektleder til tværgående IT-projekter

Har du lyst til at prøve kræfter med faglig ledelse på tværs af specialiserede fagområder?
Vi søger dig, som vil være med til at drive vores mange udviklingsprojekter på IT-området.

Om os
Skattestyrelsen har 125 medarbejdere fordelt på kontorer i Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut, Ilulissat samt i Danmark.

Ledelsesstabens hovedopgave består blandt andet af rådgivning af Skattestyrelsens ledelse, Departementet for Finanser samt det politiske niveau. Derudover servicerer vi Skattestyrelsens øvrige faglige enheder.

Vi tilbyder et arbejde i et uformelt og åbent arbejdsmiljø, med tværgående arbejdsopgaver og med korte kommandoveje og engagerede kolleger. Vi er en arbejdsplads med gode muligheder for sparring og faglig udvikling på tværs af fagenhederne.

Organisatorisk indplacering
Stillingen er placeret i Skattestyrelsens ledelsesstab på hovedkontoret i Nuuk. Ledelsesstaben tæller 9 medarbejdere fordelt på to hold: Økonomi & Jura samt Udvikling & Internationale Relationer. Stillingen placeres i Udvikling & Internationale Relationer.

Du vil referere til Ledelsesstabens kontorchef, men i en række projekter inden for andre fagområder refereres der direkte til fagområdets ledelse.

Opgaver
Der er tale om en stabsfunktion med en bred opgaveportefølje. Det primære fokus er Skattestyrelsens IT-projekter. Stillingen indebærer både en koordinerende funktion samt at medarbejderen deltager aktivt i projekternes udførelse i praksis.

Der er til stillingen ikke knyttet personaleansvar, men stillingen indebærer i høj grad et fagligt ansvar og medindflydelse på opgavefordelingen hos medarbejdere på tværs af styrelsen.

Opgaverne består især af:

  • Rådgivning af ledelsen
  • Sparringspart for kollegaer i Ledelsesstaben og styrelsens øvrige fagenheder
  • Udarbejdelse af notater, høringssvar, materiale til Naalakkersuisut (regeringen) og Inatsisartut (parlamentet) m.v., herunder især til samlinger i Inatsisartut
  • Projektledelse på tværs af Skattestyrelsens enheder samt på tværs i centraladministrationen
    • Ansvar for projektets fremdrift
    • Koordinere med og indhente input fra interessenter internt såvel som eksternt
    • Sikre udarbejdelsen af relevante projektstyringsværktøjer, fx kommissorier, kravspecifikationer, tidsplaner m.v.
    • Afrapportering til styrelsens budgetfunktion
    • I relevant omfang afholde udbud
    • Foranledige udarbejdelsen af interne forretningsgange, instrukser, vejledninger m.v.
    • Ad hoc opgaver og projekter


Om dig
Faglige kompetencer

  • IT-kyndig, enten af uddannelsesmæssig eller erfaringsmæssig karakter. Gerne begge dele.
  • Solid erfaring med projektledelse, gerne suppleret med relevant uddannelse.
  • Erfaring med at arbejde med mennesker med forskellig faglig og kulturel baggrund.
  • Erfaring med kontraktstyring.
  • Velformuleret i tale og skrift, gerne på både grønlandsk og dansk
  • Gerne erfaring med offentlig forvaltning og arbejdet i en politisk styret organisation.
  • Idet systemdokumenter m.v. ofte foreligger på engelsk, er det nødvendigt med engelske læsefærdigheder til professionelt brug.
  • Kendskab til grønlandsk sprog, kultur og samfund er en fordel.
  • For ansøgere uden for Grønland lægges vægt på erfaring med arbejde i nye omgivelser.


Personlige kompetencer

  • Udadvendt personlighed med lysten og evnen til at inddrage omgivelserne.
  • Gode kommunikationsevner med et særligt talent for at danne og bevare samarbejdsrelationer.
  • Struktureret tilgang til en arbejdsdag med mange sideløbende projekter med overlappende tidsfrister, med evnen og modet til at sikre en skarp prioritering.


Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 40 timer om ugen.

Til den rette kandidat med relevant erfaring vil der efter omstændighederne kunne ydes special- eller chefkonsulenttillæg.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Se Grønlands Selvstyres overenskomster og aftaler her: http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Overenskomster-og-aftaler

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Såfremt ansøger allerede har en personalebolig gennem ansættelse i Grønlands Selvstyre, bibeholdes ret til anvist personalebolig.

Personaleboligen er knyttet til ansættelsesforholdet og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold m.v. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske vakant indkvartering, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilke der sker beskatning.

Orlovsmuligheder i Danmark:
Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rannvá Clementsen, kontorchef i ledelsesstaben, telefon 346579 eller e-mail ranv@nanoq.gl.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Ansøgningsfrist: 4. februar 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Hvis Skattestyrelsen vælger at indkalde dig til en samtale og efterfølgende fortsætte i ansøgningsforløbet med dig, vil Skattestyrelsen anmode dig om en kopi af din straffeattest. Det er et ufravigeligt krav for ansættelse, at du har en ren straffeattest.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning