Gå til hovedindhold
137

Dette jobopslag er udløbet

Mittarfik Kangerlussuaq søger Maskinist/driftmedarbejder

God service, høj kvalitet og et stærkt engagement kommer i første række på elværket i Kangerlussuaq. Lægger du vægt på dette i dit arbejde, så er den ledige stilling som maskinist måske lige noget for dig.

Driftsmedarbejderen / Maskinisten deltager i den daglige drift og vedligeholdelsesarbejde vedr. el vand og varmeværkernes produktionsudstyr herunder tilknyttet hjælpeudstyr. En ikke uvæsentlig del af arbejdet er runderingen, som er en 37 km lang daglig køretur fra Hovedelværket til havnens Elværk, retur til Reserveelværk, Vand og Varmeværk og ud til vandindtag i Lake Ferguson. Runderingen følger den Maskinist som er på vagt.

På elværket er der installeret 3 stk. Waertsila dieselmotorer og kendskab til disse vil være en fordel men ikke en betingelse.

Hvis du elsker ude liv er Kangerlussuaq et spændende sted med rigt dyreliv, hvor der er mulighed for at se moskusokser, rensdyr, polarræve, falke, ørne og harer. Der ses ofte meget tydeligt nordlys i vinterhalvåret. De mange veje fra militærtiden gør, at man til fods, cykel eller bil kan færdes i et stort område omkring lufthavnen og ud til et udsigtspunkt ved Russelgletscheren nær indlandsisen. Vi har Grønlands længste vejstrækning på 54 km fra indlandsisen direkte til Kellyville.  På Elværket har vi kvalitets løbebånd og ergometercykler som medarbejderne kan anvende i fritiden. Vi har Grønlands første svømme-hal og et træningscenter i kommunens hal med diverse styrketræningsudstyr og helt nyt crossfit træningslokale, som du som medarbejder også kan få fri adgang til.

 Arbejdsopgaver:

·Drift, eftersyn, og vedligeholdelse af dieselmotorer lige fra 25 kW og til 2000 kW

·Eftersyn, rensning og vedligeholdelse af oliefyr samt røggaskedler

·Deltagelse i alt forefaldende arbejde på både el-, vand- og varmeværker

·Deltagelse i de daglige ronderinger på el, vand og varmeforsyningsanlæggene.

·Deltage i tilkaldevagtordning.

·Endvidere må der påregnes ad hoc opgaver i andre afdelinger tilknyttet teknisk afdeling

Kvalifikationer:

·Uddannet Maskinist/Maskinarbejder/Mekaniker/Skibsmontør/Maskinassistent med erfaring i vedligeholdelse og drift af dieselmotorer, kendskab til SRO-anlæg vil være en fordel.

·Loyal og pålidelig med en positiv indstilling til de mange arbejdsopgaver

·Besiddelse af ren straffeattest

·Arbejdssprog er grønlandsk og dansk.

·Besiddelse af almindeligt kørekort

 

 

Mittarfeqarfiit tilbyder:

Elværket er en spændende og varieret arbejdsplads hvor vi vægter gode arbejdsforhold højt. Du vil få gode kollegaer der er glade for deres arbejdsplads og som viser stor interesse for at tingene fungerer. Du vil komme til at arbejde selvstændigt eller i teams.

Vi følger SIK overenskomsten, men i den gode ende.

Sikkerhedsgodkendelse:

For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes af politiet. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller på www.sullissivik.gl

 Ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til relevant organisation.

·Der stilles en bolig til rådighed, hvor der betales efter gældende regler

·Derudover tilbydes frirejse ved tiltrædelse efter gældende regler, samt godtgørelse af 75 kg. Flyfragt eller 200 kg Skibsfragt af flyttegods

·Arbejdstiden er 40 timer om ugen

 Få mere at vide:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte David Dragø på +299 524610. Spørgsmål af mere generel karakter stilles til HR-afdelingen på tlf. +299 70 16 00

 

Er du interesseret?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via nedenstående link senest d. 30.september 2021. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.

 

Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail

 

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 43 helipads i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer og servicerer mere end 400.000 passagerer om året. Med ca. 400 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen. Mittarfeqarfiit er kåret som årets aktive arbejdsplads 2017.

 

Ansøgningsfrist: 30. september 2021

Søg denne stilling