Gå til hovedindhold
142

Dette jobopslag er udløbet

DIREKTØR TIL Mittarfeqarfiit – Grønlands Lufthavne

Mittarfeqarfiit – Grønlands Lufthavne er midt i en forandringsproces, som skal ruste virksomheden til fremtidens infrastruktur i Grønland. Virksomheden søger derfor en direktør med ledelseserfaring fra en stor driftsorganisation og som kan sikre fortsættelsen af den modernisering, som virksomheden står i.

 

Mittarfeqarfiit varetager driften af alle civile lufthavne, heliporte og to lufthavns-hoteller i Grønland. Herudover varetager virksomheden energiforsyningen bl.a. i lufthavnen i Kangerlussuaq. Virksomheden varetager ca. 35.000 starter og servicerer flere end 400.000 passagerer. Med næsten 450 medarbejdere er Mittarfeqarfiit en af landets største arbejdspladser. Medarbejderne er fordelt på hovedkontoret i Nuuk, 13 lufthavne, 43 helikopterlandingspladser, 2 hoteller og øvrige afdelinger. 


Den nye direktør for Mittarfeqarfiit har det overordnede ledelsesansvar for selskabets organisation, drift, administration og økonomi samt de sikkerhedsmæssige og samfundsmæssige forpligtelser, som følger med lufthavnsdriften og de andre opgaver som virksomheden løser.


Den rette kandidat er dobbeltsproget, dansk og engelsk, og har kendskab til grønlandsk sprog, kultur og samfund. Den rette kandidat har ligeledes en relevant og bred erfaring der matcher opgaven, med en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Du forventes også at have et kommercielt mind-set og et internationalt udsyn.

 

Dertil kommer:

  • En fagligt dygtig og stærkt engageret leder
  • Dokumenteret ledelseserfaring på strategisk niveau
  • Flere års erfaring med økonomistyring i en driftsvirksomhed eller -enhed
  • Ambitiøs og resultatorienteret med gode forhandlingsevner
  • Solid erfaring med forandringsledelse
  • Kan begå sig på alle niveauer og besidder en solid forståelse for de politiske processer
  • Betydelig interesse og forståelse for grønlandske forhold, samfund og kultur – herunder konkret erfaring
  • Stærk kommunikator

 

Der er tale om en attraktiv stilling med spændende og udfordrende ledelsesmæssige opgaver i en virksomhed i udvikling. Mittarfeqarfiit sætter social ansvarlighed højt både i forhold til det enkelte individ og det samfund, som virksomheden er en del af. Virksomhedskulturen er præget af en åben, tillidsfuld og uformel omgangstone. Løn og øvrige ansættelsesvilkår herunder evt. åremålsansættelse aftales efter individuel forhandling i henhold til gældende regler fastsat af Namminersorlutik Oqartussat. Mittarfeqarfiit tilbyder desuden fri til- og fratrædelsesrejse med bohaveflytning samt bolig efter gældende regler.

 

Mittarfeqarfiit har indgået samarbejde med Pointer A/S om denne rekruttering. Du er derfor velkommen til at kontakte Direktør Inger Ingvardsen hos Pointer A/S på +45 29 36 86 36 eller konsulent Morten Reipuert Christiansen hos Pointer A/S på +45 26 17 09 32. Enhver henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

 

 

Ansøgning sendes snarest og senest den 7. maj 2019 til kam@pointersearch.dk.