Gå til hovedindhold
134

Dette jobopslag er udløbet

Chef Controller til Mittarfeqarfiits hovedkontor i Nuuk

Mittarfeqarfiit går en spændende fremtid i møde og søger derfor en stærk regnskabsfaglig Chef Controller til en bred og varierende rolle.

Du vil som den nye Chef Controller referere til virksomhedens økonomichef. I det daglige vil du tage hånd om økonomiafdelingens 4 controllere, bl.a. ved at være deres ”go-to-person” og være deres tætteste sparringspartner.

 

Ansvarsområder:

  • Personaleledelse for controllerteamet
  • Bistå direktionen med økonomiske analyser
  • Ansvarlig for den økonomiske opfølgning på det kommercielle og koncessionerede område
  • Videreudvikling af den løbende rapportering
  • Udarbejde strategiske oplæg til direktionen
  • Sparring af den kommercielle ledergruppe i relation til den økonomiske styring af det kommercielle område
  • Videreudvikling af forretningsgange og processer i hele organisationen
  • Proces- og lønsomhedsanalyser (analyse af processer, prissætning af ydelser)
  • Effektiviseringsanalyser (optimering af processer, tiltag til optimering af driften)

 

Chef Controlleren skal have en aktiv og innovativ tilgang på forretningssiden i arbejdet med at optimere afdelingen og dens arbejdsprocesser. Du vil have en bred kontaktflade – bl.a.  til Mittarfeqarfiits ejere, direktionen og den øvrige ledelse i virksomheden.

 

Kvalifikationer:
Som person er du udadvendt, tager ansvar, er proaktiv og du trives med at arbejde selvstændigt. Du er en dygtig og pædagogisk formidler af økonomisk information og du sætter en ære i at fungere som virksomhedens servicemindede sparringspartner.

  • Økonomi/revisionsuddannet bl.a. Cand. Merc., HD eller anden længerevarende økonomisk uddannelse
  • Du har min. 5 års praktisk regnskabserfaring
  • Selvstændig, ansvarsfuld og har integritet og situationsfornemmelse
  • Kendskab til AX2012 og/eller D365
  • Excel-bruger på øvet niveau

 

Sikkerhedsgodkendelse
For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes efter gældende regler. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller indhentes på www.sullissivik.gl.

 

Ansættelsesvilkår:
Der er tale om et spændende, selvstændigt og udfordrende job. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant faglig organisation. Arbejdstiden er 40 timer om ugen.

Du tilbydes en udadvendt og udfordrende stilling i en godt forankret virksomhed i Grønland, hvor du vil have en bred berøringsflade med øvrige kolleger i virksomhedens mange afdelinger. Hos Mittarfeqarfiit bliver du en del af en spændende og dynamisk hverdag og et team af ambitiøse, dygtige og engagerede kollegaer.

 

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Få mere at vide:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Winnie Hammeken på telefon +299 38 26 78. Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail: HR@mit.gl.

 

Er du interesseret?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via nedenstående link. Vi læser ansøgninger løbende og venter gerne på den rette kandidat. Der vil løbende blive afholdt samtaler. Sidste ansøgningsfrist den 28 juni 2021.

 

BEMÆRK: Vi modtager ikke ansøgninger via mail. Ansøgninger via mail vil derfor ikke komme i betragtning.

 

 

Ansøgningsfrist: 28. juni 2021

Søg denne stilling