Gå til hovedindhold
163

Dette jobopslag er udløbet

AFIS operatør søges til Mittarfik Aasiaat

Mittarfik Aasiaat søger en AFIS operatør til fast ansættelse.
Er du uddannet som AFIS-Operatør og kunne du tænke dig at arbejde i tårnet i Aasiaat?
Så er jobbet som AFIS operatør i Aasiaat lufthavn sikkert noget for dig.

Arbejdsopgaver:
Du vil få nogle spændende og alsidige opgaver og ikke en dag vil være ens. Du vil bl.a. skulle arbejde med:

  • Flyvepladsflyveinformationstjeneste og alarmeringstjeneste
  • Vejrobservationstjeneste
  • Briefing opgaver
  • Føring af lufthavnsjournaler og andre administrative opgaver
  • Indgåelse i fastlagt med vagter fordelt på hverdage samt nogle gange søn og helligdage. Nattevagter forekommer jf. fastlagte vagter
  • Mindre ad hoc administrative opgaver kan forekomme
  • Oplæring til andre opgaver kan finde sted

Kvalifikationer:

  • Indehaver af et gyldigt AFIS-certifikat kategori (som minimum) AFI
  • Uddannet som Vejrobservatør
  • Have en gyldig medical class 2
  • Du har IT-kundskaber på brugerniveau
  • Du kan kommunikere på dansk, engelsk og gerne grønlandsk

Mittarfeqarfiit tilbyder:

  • Ansættelse på RAF overenskomst
  • Frirejse og bohaveflytning ved ansættelse efter gældende regler
  • Der kan tildeles personalebolig efter gældende regler

Sikkerhedsgodkendelse:
For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes efter gældende regler. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller på www.sullissivik.gl.

Få mere at vide:
Ønsker du at vide mere om eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lufthavnschef Bo Qvist på e-mail bqv@mit.gl eller på mobil telefon: +299 53 74 40.
Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail hr@mit.gl

Ansøgning:
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser sendes online via vores hjemmeside www.mit.gl senest d. 23. april 2019.

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 43 helipads i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere end 350.000 passagerer om året. Med godt 400 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.

Send din ansøgning via dette link