Gå til hovedindhold
168

Dette jobopslag er udløbet

Minesvend / entreprenørsvend eller tilsvarende – ønsker du nye udfordringer? Greenland School of Minerals & Petroleum – KTI Råstofskolen i Sisimiut, vil udvikle dig til faglærer

Vi ønsker at indgå et ansættelsesforhold med en dygtige faglært minesvend, entreprenørsvend eller tilsvarende, der kan nikke genkendende til hovedparten af vores forventninger.
Du vil blive tilbudt intern oplæring og støtte, samt en pædagogisk uddannelse.

Du er vigtig!
Aktivitetsniveauet inden for mineindustrien i Grønland er i vækst, og da KTI Råstofskolens aktiviteter følger samfundets behov og ønsker, søger vi en engageret faglært minesvend / entreprenørsvend eller tilsvarende til undervisning og skolens projekter.
Som faglærer ved Greenland School of Minerals and Petroleum har du en interesse i at dele din viden med voksne og yngre elever, hvor du ser dine resultater gennem deres uddannelsesmæssige vækst. Du vil hjælpe os med at udvikle os, så vi kan garantere høj kvalitet og sikkerhed inden for byggeri og minedrift.
Råstofskolen udbyder erhvervsuddannelser og kurser inden for olie, mineral- og entreprenørområdet med fokus på et internationalt arbejdsmiljø.
Da der målsat en international standard på uddannelsesaktiviteterne, skal du forvente efteruddannelse og opgradering, der foregår i udlandet.

Vi forventer:
At du er faglært og har erfaring og kompetencer inden for følgende områder:

  • Store entreprenørmaskiner.
  • Sprængningsarbejder.
  • Entreprenøropgaver.
  • Opmåling og nivellering også med GPS.
  • Planlægning, produktion og drift.
  • Betonarbejder.

- og du:

  • formår at indgå teamarbejde.
  • har stor fokus på planlægning og udførelse af sikkerhedsarbejde.
  • gerne taler dansk, grønlandsk og engelsk.

Vi tilbyder:

  • Oplæring og støtte i din faglige udvikling.
  • En spændende arbejdsplads i et internationalt miljø.
  • Gode kollegaer med baggrund som faglærte og ingeniører.
  • En pædagogisk uddannelse de 2 første år af ansættelsesforholdet, såfremt du ikke har pædagogisk erfaring.
  • En garanteret hvid vinter og en storslået natur med mange muligheder for at nyde den Grønlandske natur vinter som sommer.   

Vi vægter det at skabe en afvekslende arbejdsdag højt, hvor du som underviser har stor indflydelse på egen jobudførelse. Vi ønsker et bredt fagligt og tværfagligt samarbejde.

Om os KTI Råstofskolen
KTI Råstofskolen fremtræder som en moderne uddannelsesinstitution med alt nødvendigt og moderne undervisningsmateriel og velindrettede værksteder. Skolen er under konstant udvikling og ekspanderer løbende i takt med samfundets behov og ønsker.
KTI Råstofskolen er en afdeling ved Teknikimik Ilinniarfik (KTI).
KTI er en uddannelsesinstitution, der i Nuuk og Sisimiut udbyder erhvervsuddannelser inden for områderne Jern og Metal, Byggeri og Anlæg, Råstoffer, Sprogkurser, samt de gymnasiale uddannelser GU, GUX, e-GUX og Nordatlantisk gymnasieklasse, samt adgangskurser til ingeniør og maskinmesteruddannelse.
KTI har driftssamarbejde med Danmarks Tekniske Universitet - ARCTIC – DTU, om to ingeniøruddannelser og Maskinmesteruddannelsen København om Maskinmesteruddannelsen.
Herudover har KTI ansvaret for driften af ca. 360 kollegieboliger, der er beliggende i Sisimiut.

Se eventuelt vores profil på LinkedIn
 - https://www.linkedin.com/company/greenland-school-of-minerals-&-petroleum/

Vi tillader os at behandle ansøgningerne løbende.

Tiltrædelse:  efter nærmere aftale.

Vi ønsker, at ansættelsesforholdet indledes med en 3 måneders prøvetid.

Yderligere informationer
Nærmere information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Uddanneleschef Hans Hinrichsen, telefon +299 532988 eller e-mail hahi@kti.gl eller Curtis Chapman +299 867638 cuch@kti.gl.


 
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning