Gå til hovedindhold
165

Dette jobopslag er udløbet

BARSELSVIKARIAT - Råstofskolen - Greenland School of Minerals & Petroleum

BARSELSVIKARIAT
Råstofskolen - Greenland School of Minerals & Petroleum

Arktiskingeniør eller mineingeniør til undervisning i Sisimiut

Råstofskolen i Sisimiut søger barselsvikar til undervisning i anlægs- eller mineoperationer. Vikariatet starter 15. maj 2023 og forventes afsluttet maj 2024.

Som underviser ved Råstofskolen

Som underviser hos os, interesserer du dig for voksne og unge mennesker og deres læring. Du er parat til at indgå i et samarbejde med både ledelse og lærerkollegaer, dele dine kompetencer med eleverne og måle jeres succes i deres faglige udvikling.
Du vil understøtte udviklingen af Råstofskolen og hjælpe os med at blive førende vedrørende teknologi og undervisning indenfor mine- og anlægsbrancherne.

Det vigtige for os, at du fagligt er velfunderet, har lysten og evnen til at formidle dine kompetencer.

Du vil få mulighed for implementere ny teknologi fx drone, vibrationsmålinger og sikkerhedsunder-visning til mineindustrien.

Du vil som ansat ved Råstofskolen få et internationalt netværk; hvor der vil være mulighed for at gennemføre instruktøruddannelse indenfor forskellige fagområder. Uddannelsen vil foregå ved vores internationale partnere både i Grønland og i udlandet.

Interkulturel kompetence, empati og lyst til at arbejde med unge er selvsagt centrale pædagogiske nøgleord.

  • Vi forventer:
  • At du som Arktisk- eller mineingeniør har teoretisk og praktisk erfaring fra enten entreprenør-branchen eller rådgivende ingeniørfirmaer.  
  • At du har erfaring i projekter, der involverer store entreprenør- og boremaskiner.
  • At du nogle års erhvervserfaring.
  • At du ud over dit modersmål, behersker engelsk i skrift og tale.


Har et solidt fagligt kendskab til:

  • IT-værktøjer indenfor området.
  • Sikkerhedsarbejde.
  • Sprængningsarbejde over- og underjordisk.
  • Geologi, geoteknik og fundering.
  • Sikringsarbejde / bjergmekanik.
  • Vejbygning og byggemodning.
  • Tilsyn og kvalitetskontrol.
  • Moderne nivellering og landmålingsteknik.
  • Planlægning og rapportskrivning.

Råstofskolen - Greenland School of Minerals & Petroleum en del af KTI.

Råstofskolen er en del af uddannelsesorganisationen Teknikimik Ilinniarfik (KTI), der på adresser i Nuuk og Sisimiut udbyder erhvervsuddannelser inden for områderne Jern og Metal, Byggeri og Anlæg, Råstoffer, Sprogkurser, samt gymnasiale uddannelser som GUX, e-GUX og Nordatlantisk gymnasieklasse.

Samtidigt indgår KTI i et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - Arctic – DTU Sisimiut vedrørende drift af DTUs ingeniøruddannelser i Sisimiut.

Råstofskolen udbyder en del certificerede kurser, og har som målsætning at kunne udbyde erhvervsuddannelser og kurser på internationalt niveau.

Råstofskolen råder over et stort øvelsesområde, hvor praktiske øvelser med skolens maskiner, udstyr og projektarbejder foretages i fuldskala.

KTI er en uddannelsesorganisation i spændende udvikling med vækst i aktiviteter bl.a. flere kompetencegivende kurser inden for de forskellige uddannelsesområder.

Har du lyst og evner til at udfordre dig i et fantastisk land med mange muligheder for at udvikle den høje standard i undervisningen på Råstofskolen, så har vi brug for dig.


Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Hans Hinrichsen, telefon +299 58 45 60 - e-mail hahi@kti.gl eller Inspektør Curtis Chapman, telefon +299 867638 – cuch@kti.gl

Se vores hjemmeside på www.kti.gl

Se også byens hjemmeside: www.qeqqata.gl

Ønsker du yderligere information om Grønland, kan du læse mere på www.naalakkersuisut.gl.



 
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises anden midlertidig indkvartering efter de til enhver tid gældende regler, hvortil kan opkræves den indkvarterede et driftsbidrag af de med indkvarteringen forbundne udgifter samt opkræves møbleringsbidrag efter gældende regler. Indkvarteringen fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Såfremt medarbejderen misligholder lejemålet og dette fører til udsættelse af boligen, vil der ikke blive stillet anden midlertidig indkvartering til rådighed.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning