Gå til hovedindhold
87

Dette jobopslag er udløbet

Socialrådgiver/Sagsbehandler til Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen i Grønland tilbyder en spændende stilling som socialrådgiver eller sagsbehandler ved Kriminalforsorgen i Frihed i Nuuk (KiF Nuuk). Stillingen har et særligt fokus på klienter i Maniitsoq og Paamiut. KiF Nuuk er normeret med 4 sagsbehandlere og en administrativ medarbejder. Din nærmeste leder er chefen for Resocialisering, der har base på hovedkontoret i Nuuk. KiF Nuuk har et tæt samarbejde med anstalten i Nuuk, hvor der er 2 socialrådgivere. Du vil indgå i et team på i alt 14 socialfagligt personale ansat i hele landet.

 

Konkrete ansvarsområder

Arbejdet er afvekslende, udfordrende og udviklende. Som socialrådgiver i Kriminalforsorgen i frihed vil dine daglige opgaver blandt andet være konkret at, føre tilsyn med tilsynsklienter, samfundstjeneste og retspsykiatriske klienter. Sagsbehandlingsområdet for stillingen er særligt klienter i Maniitsoq og Paamiut og omegn, hvorfor tjenesterejser må påregnes

 

Derudover er det en væsentlig opgave, at holde kontakt til eksterne samarbejdspartnere, såsom kommuner, sundhedsvæsen, selvstyre og lignende. Du forventes at bidrage til udvikling af sagsbehandlingsområdet, deltage i kriminalpræventivt og forebyggelsesarbejde samt udarbejde personundersøgelser til anklagemyndigheden.

 

Vores forventninger

Du har erfaring med sagsbehandling og er gerne uddannet socialrådgiver eller lignende. Du er god til at danne dig et overblik og har gode evner for at systematisere og planlægge opgaver. Du synes det er spændende at motivere andre mennesker. Du kan lide at have mange opgaver og kan se muligheder og potentialer hos alle. Du er rolig og rummelig over for andre mennesker. Du taler både dansk og grønlandsk. Du er fortrolig med samarbejde på distance.

                     

Hvem er vi

Kriminalforsorgen som helhed har 134 fastansatte, fordelt i Sisimiut, Nuuk, Tasiilaq, Qaqortoq, Aasiaat og Ilulissat. Dertil kommer cirka 50 personer, der er ansat til specifikke tilsynsopgaver på timeløn. Kriminalforsorgen har to hovedopgaver. Vi skal sørge for den nødvendige kontrol og sikkerhed omkring fuldbyrdelse af domme og støtte og motivere de borgere vi er i kontakt med til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen er også en uddannelsesplads, da vi selv uddanner anstaltsbetjente.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomsten for socialrådgivere og sagsbehandlere i statens tjeneste i Grønland. Din grundløn efter overenskomsten er afhængig af din uddannelse, idet du ansættes som enten socialrådgiver, rådgiver i socialt arbejde eller sagsbehandler.

Der ydes herudover et pensionsbidrag på 9,39 % af grundlønnen.

Den gennemsnitlige arbejdstid er på 40 timer om ugen.

Ansættelsesstedet er kriminalforsorgen i Frihed i Nuuk. Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen i Grønland.

Der er ferie frirejse tilknyttet dig og din familie hvert andet år. Der kan anvises umøbleret bolig, for hvilken der betales efter gældende regler.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Chefen for Resocialisering, Trine Chemnitz på telefon 34 75 09 eller pr. mail på tc@krfo.gl.  

Ansøgningsfristen er 19.juni 2020 eller med tiltrædelse efter aftale. Ansøgningen bilagt dokumentation for uddannelse samt CV sendes til tc@Krfo.gl.