Gå til hovedindhold
122

Dette jobopslag er udløbet

Nyoprettet lærerstilling i Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen i Grønland tilbyder en nyoprettet og spændende lærerstilling. Stillingen har base i anstalten i Nuuk. Du vil i det daglige skulle samarbejde tæt med anstalten i Nuuks beskæftigelseskonsulenter og socialfaglige personale. Derudover vil du skulle samarbejde med timelærere ansat i landets øvrige anstalter i et mindre omfang. Den overordnede opgave er at tilbyde indsatte meningsfuld beskæftigelse, herunder undervisning.  Nærmeste leder er Kriminalforsorgen i Grønlands uddannelses- og beskæftigelsesleder, der er ansat på hovedkontoret i Nuuk.

 

Konkrete arbejdsopgaver

  • Tilrettelægge, gennemføre og evaluere individuelle undervisningsforløb af indsatte.
  • Udvikle brugen af e-læring i Kriminalforsorgen i tæt samarbejde med Uddannelses- og beskæftigelseslederen
  • Samarbejde og koordinere med uddannelsesinstitutioner mhp. tilrettelæggelse af undervisningsforløb af indsatte i eller uden for anstalten
  • Samarbejde med det socialfaglige personale om de indsattes handleplaner
  • Samarbejde med beskæftigelseskonsulenterne om tilrettelæggelse af den indsattes arbejdsdag
  • I begrænset omfang koordinere undervisningsforløb med timelærere uden for Nuuk (materialedeling, planlægge fælles e-læringsforløb mm.)

 

Vores forventninger

Du er læreruddannet, gerne med erfaring fra specialundervisning eller voksenundervisning. Du er initiativrig og rummelig. Du kan skabe overblik og arbejde systematisk.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat på individuel kontrakt. Løn efter uddannelse og erfaring. Arbejdsugen er på 40 timer. Arbejdsstedet er anstalten i Nuuk. Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler. Der ydes tiltrædelsesrejse for dig og din familie, såfremt du ikke allerede er bosat i Nuuk. Der ydes feriefrirejse hvert andet år for dig og din familie.

 

 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for fuldbyrdelse og sikkerhed Tina Dam, på mail: tid@krfo.gl eller telefon +299 34 75 02.

 

Ansøgningen

Ansøgning med kopi af dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring sendes senest den 14. november 2019 til hr@krfo.gl.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede i at søge, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold. Vi glæder os til at høre fra dig