Gå til hovedindhold
173

Dette jobopslag er udløbet

Juridisk fuldmægtig til Kriminalforsorgen i Grønland (tidsbegrænset stilling)

Kriminalforsorgen i Grønland, Hovedkontoret, søger en juridisk medarbejder. Stillingen vil være ledig til besættelse fra 1. august 2019 og er en midlertidig stilling i 3 år med mulighed for forlængelse.

Du vil som hovedområde varetage alle former for klientsagsbehandling. Disse opgaver forudsættes løst med en betydelig grad af selvstændighed og i tæt samarbejde med Hovedkontorets specialister på de enkelte faglige områder.  Andre arbejdsopgaver inkluderer rådgivning og vejledning i juridiske problemstillinger på det fuldbyrdelsesretlige område både internt i kriminalforsorgen men også i relation til eksterne samarbejdspartnere. Derudover vil opgaverne omfatte udarbejdelse af juridiske notater samt bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget og Inatsisartut, Grønlands landsting. Juristen varetager også undervisning på uddannelsen af anstaltsbetjente. Hertil kommer medvirken ved udarbejdelse og vedligeholdelse af generelle retsforskrifter og retningslinjer vedrørende kriminalforsorgens faglige virksomhed.

Stillingen indgår i afdelingen for fuldbyrdelse og sikkerhed, hvor der i forvejen er ansat en jurist. Du vil referere til chefen for fuldbyrdelse og sikkerhed. Der er i det daglige et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Hovedkontoret og et udstrakt samarbejde med direktøren for kriminalforsorgen.

Jobbet giver mulighed for personlig såvel som faglig udvikling.

 

Kvalifikationer

Vi søger en kollega der:

  • Har en juridisk uddannelse og erfaring i juridisk sagsbehandling og ikke er bange for at træffe afgørelser.
  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og trives i en alsidig hverdag.
  • Kan arbejde i en hverdag med flere kulturer og flere sprog.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 40 timer om ugen. Du ansættes som fuldmægtig i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og DJØF om juridiske kandidater og universitetsøkonomer mv. i statens tjeneste i Grønland.

Arbejdsstedet er Kriminalforsorgen i Grønland, Hovedkontoret, Aqqusinersuaq 4, 3900 Nuuk.

Der vil blive anvist bolig efter de til enhver tid på stedet gældende regler. Der ydes fri- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter de til enhver tid for tjenestemænd i statens tjeneste i Grønland gældende regler, idet der dog vil blive ydet fri- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning ved udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse. Efter hver 12 måneders ansættelse ydes du og din familie en feriefrirejse efter de regler, der til enhver tid gælder for tjenestemænd i statens tjeneste i Grønland.

Du ydes endvidere pr. 12 måneders ansættelse et ikke-pensionsgivende fratrædelsesbeløb på 4.735 kr. (grundbeløb niveau 1. april 1991).

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte juridisk fuldmægtig, Adam Heckscher på telefon +299 34 75 00 eller direktør Naaja H. Nathanielsen på telefon +299 34 75 01.

For yderligere oplysninger om Kriminalforsorgen i Grønland kan vi henvise til vores hjemmeside: www.kriminalforsorgen.gl.

 

Ansøgningen

Stillingen søges elektronisk via dette link:

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=5001&departmentId=9248&ProjectId=123420&MediaId=6

Ansøgning med cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest torsdag den 20. juni 2019.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.