Gå til hovedindhold
136

Dette jobopslag er udløbet

Administrativ medarbejder søges til Kriminalforsorgen i Grønland

Vi søger en stærk administrativ medarbejder til kriminalforsorgens Hovedkontor i Nuuk, der trives i en travl og alsidig hverdag.


Kriminalforsorgen i Grønland er inde i en spændende udvikling, hvor samarbejde på tværs og målretning af opgaver er i fokus. Vores ca. 120 fastansatte medarbejdere rundt i landet løfter en stor opgave i forhold til at skabe trygge rammer om fuldbyrdelse af foranstaltninger og i forhold til at bidrage til resocialisering.

 

Dine primære opgaver vil være:
-       Daglig kapacitets- og belægsstyring

-       Opdatering af venteliste og indkaldelse af domfældte til afsoning

-       Håndtering af henvendelser til kriminalforsorgens institutionspostkasse

-       Planlægning og bestilling af seminarer, tjenesterejser, kurser mv.

-       Ad hoc opgaver

 

Alle opgaver løses i tæt samarbejde med dine kollegaer på Hovedkontoret i Nuuk, anstaltslederne og Direktoratet for Kriminalforsorgen i Danmark. Du vil i det daglige referere til sekretariatslederen i Kriminalforsorgen i Grønland. Stillingen tilhører en stabsfunktion, der hedder ”HR og Ressourcer”. Denne afdeling er normeret til 4 personer og indgår i tæt samarbejde med hovedkontorets og Kriminalforsorgens øvrige personalegrupper.

 

Din baggrund
Du er uddannet inden for kontor og administration og/eller har solid erfaring med planlægning og styring samt har evnen til at skabe overblik. Du er stabil og arbejdsom, og trives med en alsidig og uforudsigelig hverdag med mange bolde i luften.

 

Vi forventer herudover, at du:
·      arbejder helhedsorienteret i frie rammer, men samtidigt er struktureret i din arbejdsform

·      har en positiv og proaktiv tilgang til opgaverne

·      er effektiv og bevarer fokus på resultater også når der er travlt

·      har evne til at arbejde selvstændigt

·      kan rumme mange forskelligheder og indgå konstruktivt i og skabe tillidsfulde relationer
 

Løn- og ansættelsesvilkår
Det er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 40 timer om ugen.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse hurtigst muligt. Der kan anvises bolig efter de til enhver tid gældende regler.

Arbejdspladsen er beliggende i Nuuk.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen i Grønland.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale sendes til hr@krfo.gl. Ansøgningsfristen er fredag den 16. juli 2021.

Samtaler forventes afholdt i uge 29.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Sekretariatsleder Dan Aagaard Simonsen på telefon (+299) 34 75 08 eller mail das@krfo.gl .

Kriminalforsorgen i Grønland opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.