Gå til hovedindhold
88

Dette jobopslag er udløbet

Salgskonsulent – Konpap Grønland (Ilulissat)

Vil du være med til at fortsætte den positive udvikling af vores salg i Ilulissat, og ønsker du et job med en stor medindflydelse og selvstændighed samt en enestående mulighed for at oparbejde gode og langvarige kunderelationer?

Så er du måske vores nye kollega i Ilulissat.                

Om stillingen
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job, hvor du i samarbejde med afdelingen i Nuuk er ansvarlig for salg af vores sortimentsvarer indenfor møbler, kontorartikler, rengøringsprodukter mv.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Salg til private og offentlige virksomheder i Ilulissat og omkringliggende bygder.
  • Vedligeholdelse af eksisterende kunderelationer samt opfølgning på nye henvendelser
  • Disponering af varer til vores butik i Ilulissat.
  • Behandling af forespørgsler fra kunder samt udarbejdelse af tilbud og ordrebehandling
  • Vi vinder markedsandele på et højt serviceniveau og et kontinuerligt fokus på vores kunder, så opfølgning og rapportering er en naturlig del af din hverdag

Arbejdsstedet er vores kontor i Ilulissat, men der kan forekomme rejseaktivitet til andre byer i Grønland.

Hvem er du?
Du har tidligere været beskæftiget i en udadvendt stilling og har erfaring med opbygning og pleje af gode kunderelationer. Du formår at identificere vores kunders behov og på en troværdig måde, omsætte dette til et salg som alle parter er tilfredse med. Kendskab til C5 samt Microsoft Office pakken er et plus.

Den ideelle kandidat er vellidt og lokalkendt i Ilulissat, har et stærkt netværk, 2-sproget Grønlandsk/Dansk og agerer ansvarsfuld og proaktivt såvel internt samt eksternt i byen.

Hvem er vi
Konpap Grønland er en Grønlandsk virksomhed med kontor i Nuuk og Ilulissat. Vi er specialister i institutions- og erhvervsmøblering og har siden 2011 været en troværdig samarbejdspartner for offentlig og private virksomheder i hele Grønland.

Via vores bagland i Danmark er vi deslige en attraktiv totalleverandør indenfor kontorartikler, forbrugsvarer, Arbejdstøj, kreative artikler, rengøringsprodukter og rekvisitter, bolig- og vakantindretning og meget mere.

Konpap Grønland tilstræber at være en synlig virksomhed i Grønland. Derfor har vi i 2019 via sponsorater engageret os i Natteravnene i Grønland, Nuuk Golfklub, B67 Badminton, Lions Club Ilulissat samt Ilulissat Orienteering Greenland.

Ansøgning
Har du lyst til at være en del af holdet hos Konpap Grønland ApS, så send din ansøgning allerede nu eller senest den 20. december 2019.

 

Tiltrædelse er den 1. januar 2020 men vi venter gerne på den rette kandidat.

 

Ansøgningsprocessen varetages af vores afdeling i Ilulissat.

Send ansøgningen via mail til ilulissat@konpap.gl og mærk den ”Salgskonsulent – Konpap Ilulissat”.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Rasmussen på jr@konpap.gl eller (+299) 58 45 28