Udstilling om verdens urfolk

Same-kunstner hylder jordens urbefolkninger og etniske minoriteter i udstillingen »Áhkku - jeg priser os«, der skal rundt på Grønlands lokalmuseer.

Lærredstryk af kunstneres mormor (áhkku).

Kunstneren Kari Hahne Lundström fortæller, at hun med udstillingen ”Áhkku - jeg priser os” vil vise en lille del af den kulturelle mangfoldighed blandt jordens urbefolkninger og etniske minoriteter, som er udryddede eller truet af udryddelse.

– Jeg vil også hylde áhkku som betyder mormor/farmor på nordsamisk, forklarer Kari Hahne Lundström, der pointerer at der hvert år forsvinder oprindelige folk.

Udstillingen består af 74 keramikansigter, der forestiller ca 50 forskellige urbefolkningsgrupper fra de forskellige kontinenter. En installation med ca 150 portrætter af de udryddede indianere från Ildslandet. Lærredstryk af kunstnerens mormor (áhkku) och Kiepja, den sidste shaman fra en af de udryddede indianstammer från Ildslandet.

Udstillingen får Grønlandspræmiere på Narsaq museum 11.-30. november, og vises herefter på lokalmuseerne i Paamiut, Qaqortoq, Qeqertarsuaq, Upernavik, Ilulissat, Aasiaat og på Nationalmuseet i Nuuk.

Udover selve udstillingen har børn i Narsaq og Qaqortoq også mulighed for at lære afrikansk dans i en workshop under ledelse af Alexander Mhlanga, en danser fra Zimbabwe samt to trommespillere fra Gambia.

Powered by Labrador CMS