Gå til hovedindhold
105

Dette jobopslag er udløbet

Vi søger 2 psykologer til nyoprettede stillinger under Børne- og Familiecenteret Nuuk / Job nr, 646/21

Vi søger 2 psykologer til nyoprettede stillinger under Børne- og Familiecenteret Nuuk. Psykologerne skal dels varetage krisepsykologiske opgaver, samt bidrage til arbejdet med børne- og familiebehandling. 

Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret psykolog til en nyoprettet stilling i det kommunale kriseberedskab under Børne og Familiecenteret i Nuuk med tiltrædelse efter aftale.

Børne- og Familiecenteret i Nuuk varetager familiebehandling og socialpædagogiske indsatser rettet mod familier med psykosociale vanskeligheder. Herudover står Børne og Familiecenteret også for overvåget samvær og familieudviklingskurser. Som noget nyt bliver det kommunale kriseberedskab placeret under Børne og Familiecenteret, hvor der skal ansættes to psykologer. Børne og Familiecenteret er placeret under Forvaltning for Børn og Familier.

Afdelingen består p.t. af 1 afdelingsleder, 1 behandlingsleder, 2 psykologer, 1 familieterapeut, 7 familievejledere, 2 rejsende familiekonsulenter, 1 pedel og 1 administrerende medarbejder.
Stillingen der er en fuldtidsstilling og nyoprettet, har reference til afdelingsleder.

Du kan finde flere oplysninger om os på: https://sermersooq.gl/da/boerne-og-familiecentrene/

 Stillingens indhold:

Vi søger en – gerne erfaren – psykolog med gåpåmod til at indgå i det akutte krisearbejde og varetage en række opgaver herunder:

  • Tovholder for krisehjælpen i Sermersooq kommune
  • Kursusholder og supervisor for krisehjælpere i kommunen
  • Systematisk indsamling af statistik, erfaring og viden på området
  • Danne et overblik over krisearbejdet i kommunen, følge op på opgaverne og rapportere til ledelsen om opgaverne
  • Deltage i udviklingen af kommunens tilbud om krisehjælp
  • Forebyggende arbejde f.eks. terapiforløb for pårørende til borgere der har taget deres liv
  • Løbende udbrede kendskabet om krisehjælpen til relevante samarbejdspartnere, således at alle i målgruppen får tilbud om krisehjælp.
  • Udføre familiebehandling i samarbejde med behandlerteamet i Børne- og Familiecenteret.
  • Andre opgaver efter aftale med afdelingsleder og behandlingsleder i Børne og Familiecenteret i Nuuk
  • Ad hoc opgaver

Opgaverne løses i tæt samarbejde med kommunens krisehjælperteam samt eksterne samarbejdspartnere såsom politiet, sundhedsvæsenet, brandvæsenet oa. organisationer.

Forventninger til ansøgere:

  • Uddannet psykolog eller lignende
  • Udredningskompetencer ift. Krisereaktioner og forståelse for differentialdiagnostik ift. længerevarende psykiske lidelser
  • Har relevant erfaring fra det krisepsykologiske område
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er god til at strukturere, koordinere, planlægge og følge op på arbejdsopgaverne
  • Besidder empati og har god indføling med mennesker
  • Har gode samarbejdsevner og tålmodighed
  • Har lyst til at arbejde i en organisation som hele tiden er under udvikling
  • Er indstillet på løbende at udvikle dig i dit arbejde
  • Skal deltage i udbudte, relevante kurser, eksempelvis kurser om kriseindsatser
  • Skal kunne være tilgængelig for kriseberedskabet, på trods af ens daglige arbejdsopgaver, og gøre plads i ens kalender til akut udrykning.
  • Skal være parat til at rejse til andre byer eller bygder i Kommuneqarfik Sermersooq
  • Skal kunne forstå vigtigheden af tavshedspligten omkring hændelsens omstændigheder

Vi lægger desuden vægt på:

  • Er stabil, kvalitetsbevidst og med sans for detaljer
  • Kan håndtere mange bolde i luften uden at miste overblikket
  • Kommunikerer klart og tydeligt såvel skriftlig som mundtligt
  • Arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og serviceorienteret
  • Udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og løbende justeringer i arbejdsfordeling
  • Evner at arbejde fokuseret og struktureret i en hektisk hverdag
  • Er robust og udviser initiativ, overskud og handlekraft
  • Bidrager aktivt til løbende at udvikle og forbedre vores opgaveløsning
  • Er god til at samarbejde bredt
  • Dobbeltsprogede ansøgere (grl/dk) foretrækkes

Vi tilbyder:
Et udfordrende job med muligheder for selv at præge indholdet og få et stort selvstændigt ansvar i en organisation i udvikling og forandring. Vi lægger vægt på en solid indkøring til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet.

Straffe- og børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, AC eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 646/21 med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

BEMÆRK: Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

 

Ansøgningsfrist: 08. november 2021
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Kirsten Brandt Davidsen
Telefon: +299 366105
Mobil: +299 564948
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning