Dømt for vold mod grønlænder

Østre Landsret har dømt en 32-årige mand fire måneders ubetinget fængsel, skriver Fyens Stiftidende

32-årig mand fra Bovense fik ikke noget ud af at anke til landsretten efter opgør i drukvogn på havnen

Den 2. juli sidste år blev en 32-årig mand fra Bovense sur på en jævnaldrene grønlandsk mand. Ifølge forklaringerne i Østre Landsret i Odense i går var årsagen, at den 32-årige tiltalte mente, at den grønlandske mand bare kunne fise af. Tage hjem til den store ø mod nord, så han ikke nassede på det danske samfund.

Diskussionen udviklede sig, og det endte med, at den 32-årige mand fra Bovense pludselig rejste sig og slog grønlænderen i ansigtet flere gange, så han gik ud som et lys, oplyser Fyens Stiftidende.

Mens den grønlandske mand lå på skurvognsgulvet blev han slået flere gange i hovedet samt sparket på kroppen. Det var i hvert fald, hvad først byretten og i går Østre Landsret mente var sket, og det kostede den 32-årige mand, der tidligere to gange er dømt for vold, fire måneders ubetinget fængsel.

Powered by Labrador CMS