Gå til hovedindhold
135

Dette jobopslag er udløbet

Sagsbehandler til pensionsafdelingen

Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret sagsbehandler til pensionsafdelingen ,med tiltrædelse 1.10.23, eller efter nærmere aftale

 

Pensionsafdelingen hører under Velfærdsforvaltningen i Tasiilaq, og stillingen omfatter arbejde med alders- og førtidspensionister i Tasiilaq og de fem tilhørende bygder. Velfærdsforvaltningen har p.t. syv medarbejdere, som ud over pensionsafdelingen, arbejder med offentlige ydelser, misbrugsbehandling, samt voksne handicappede.

 

 

Stillingens indhold:

Vi søger en erfaren sagsbehandler til at indgå i det daglige arbejde med ansøgning og vurdering af førtidspensionsansøgninger, udregne og indstille til personlige tillæg, vurdere og indstille til visitation vedr. f.eks. tildeling af ældrebolig i samarbejde med socialpsykiatrien i Tasiilaq og visitationen i Nuuk, samarbejde med kommunens terapeut team, som besøger Tasiilaq og bygder to gange om året. Der vil være tæt samarbejde med sundhedsvæsenet. Direkte borgerkontakt, hvor der arbejdes meget ud fra lovgivningen på området. Vi har dagligt åbent for borgerhenvendelser mandag og tirsdag fra 10-14, onsdag lukket og igen torsdag og fredag fra 10-14.

 

· Det forventes at medarbejderen indgår i ad hoc i kommunens kriseberedskab

· Der kan indimellem forventes at ansøger må påtage sig at hjælpe med andre opgaver

 

Opgaverne løses i tæt samarbejde med de andre ansatte i vores afdeling, og fælles opgaver drøftes på vores morgenmøder hver tirsdag og torsdag

 

 

Forventninger til ansøgere

Vi søger en medarbejder der enten er socialrådgiver, rådgivningsassistent, eller kommer fra et job, hvor vedkommende er vant til at have borgerkontakt. Det kan også være en HK uddannet, gerne suppleret med en JUSA uddannelse, da vi arbejder meget med lovgivning.

 

 

Vi lægger desuden vægt på at ansøgere:

· Er stabile, kvalitetsbevidst og med sans for detaljer

· Kan håndtere mange bolde i luften uden at miste overblikket

· Kommunikerer klar og tydeligt

· Arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og er serviceorienteret

· Udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og løbende justeringer i arbejdsopgaverne

· Evner at arbejder fokuseret og struktureret i en hektisk hverdag

· Er robust og udviser initiativ , overskud og handlekraft

· Bidrager aktivt tilløbende at udvikle og forbedre vores opgaveløsning

· Har flair for tal

· Er god til at samarbejde bredt

· Dobbeltsproget grl/dansk

 

 

Vi tilbyder

Et udfordrende job med mulighed for selv at præge indholdet og få et stort selvstændigt ansvar i en afdeling i udvikling og forandring. Vi lægger vægt på en solid indkøring til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor god stemning og god ledelsesmæssig sparring, samt plads til initiativ og kreativitet, og et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og plads til et godt humør. Der er eget kontor til rådighed i B 1200, Kommunekontoret.

 

 

Yderligere oplysninger:

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Johanne Nûko på tlf.nr. +299 36 77 69, e-mail: jonu@sermersooq.gl eller Kurt Rokholm Pedersen +299 36 77 66, e-mail: kupe@sermersooq.gl

 

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og Atorfillit Kattuffiat (AK) eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

 

Ansættelsen kan ske med 3 måneders prøvetid.

 

 

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

 

 

Bolig:

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

 

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

 

 

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 811-23, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være up-loaded inden fristens udløb.

 

 

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

 

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

 

Ansøgningsfrist: 4. oktober 2023

Søg denne stilling