Ønsker hjælp til større indhandling

Arctic Green Food ønsker i samarbejde med hjemmestyret at finde en løsning på, hvordan indhandlingen til anlægget i Savissivik kan blive bedre.

Arctic Green Food har problemer med indhandlingen.

I årets første 10 måneder har indhandlingen ifølge virksomheden selv været på 600.000 kroner. Og det er beskedent i forhold til, at der er flere ansatte på anlægget i den nordgrønlandske bygd.

Bygdeanlægget er blandt de anlæg, som er omfattet af en servicekontrakt med hjemmestyret. Og det betyder, at Arctic Green Food modtager offentligt tilskud for at holde indhandlingsstedet i gang.

Landstingets finansudvalg har været skeptisk over for, om hjemmestyret får nok ud af servicekontrakterne, når indhandlingen er meget lille flere steder.

Landstingets finansudvalg har i deres opgørelse opgjort tallet væsentligt lavere end Arctic Green Food. Udvalget har opgjort tallet til 16.170 kroner for årets første 10 måneder.

Læs mere i Sermitsiaq.

Powered by Labrador CMS