Igaliku-jubilæum et tilløbsstykke

Bygden står på den anden ende i denne weekend: Indbyggertallet 10-dobles ved 225-års jubilæet.

Jubilæet begynder med børnedage, hvor en flok ryttere fra de nærliggende fåreholdersteder kommer ridende til Igaliku.Blandt rytterne er en af bygdens kendte sønner, landstingsmedlem Josef Motzfeldt, som fik en hest som afskedsgave, da han sidste år stoppede som formand for partiet Inuit Ataqatigiit.

Siger man Igaliku, siger man også sang og musik.

Derfor har bygden, som i denne weekend markerer sit 225-års jubilæum, valgt at fejre en af sine store sønner, Jakob II Egede, hvis 200 sange og kompositioner er kendt i hele Grønland.

Det er kunstneren Peter Kujooq Kristiansen, som har hugget en buste i granit af Jakob II Egede.

Den vil blive afsløret på selve jubilæumsdagen den 20. juli tæt ved Jakob II? Egedes gamle hus.

Busten er bekostet af Nordens Institut i Grønland, NAPA.

Festligt program
Igaliku Komiteen, som består af de tre bygderådsmedlemmer Mouritz Karlsen, Sensi Blid­strand og Klaus Egede samt Lisbeth Søvndahl Petersen og Niels Egede, har tilrettelagt et festligt og varieret jubilæums­program fra fredag den 18. til mandag den 21. juli.

- Vi har inviteret 225 gæster til vort 225 års jubilæum, siger bygderådsformanden Klaus Egede til Sermitsiaq.

Poulsen-grenen i Atammik og Anders Olsen-grenen i Nordnorge er blandt de inviterede.

Men mange andre med tilknytning til Igalikus grundlæggere Tuperna og Anders Olsen kommer nok også forbi.

Dermed bliver bygdens indbyggertal 10-doblet for en weekend.

Jubilæet begynder med børnedage, hvor en flok ryttere fra de nærliggende fåreholdersteder kommer ridende til Igaliku.

Blandt rytterne er en anden af bygdens kendte sønner, landstingsmedlem Josef Motzfeldt, som fik en hest som afskedsgave, da han sidste år stoppede som formand for partiet Inuit Ataqatigiit.

Læs mere om arrangementet i Sermitsiaq.

Powered by Labrador CMS