Gå til hovedindhold
171

Dette jobopslag er udløbet

Pædagog til Boenheden Qinngorput - Genopslag

Kan du lide at arbejde indenfor handicap og socialpsykiatriområdet, og kan du lide at arbejde selvstændigt, med mulighed for selv at sætte dit præg på udviklingen, er det måske lige noget for dig at være Pædagog i Boenheden Qinngorput.

I Boenheden Qinngorput er der plads til 21 beboere i hver deres lejlighed fordelt på to etager. Der er 2 store velfungerende fællesrum tilknyttet hver etage. Der er hurtig adgang til dagligvareindkøb, samt busforbindelse. Beboerne er i alderen 24-62 år og har behov for støtte, vejledning og omsorg i form af faste rammer og en struktureret hverdag for at kunne trives og få et godt indhold i tilværelsen.

Som pædagog er du kontaktperson for borgeren, og er ansvarlig for at støtte og ledsage borgerne i dagligdagen. Som kontaktperson vil du samarbejde med bl.a. pårørende, sygehus, distriktspsykiatrien, terapeutteam, kriminalforsorg samt borgerens sagsbehandler. Da det er en døgnbemandet boenhed, må der påregnes dag-, aften- og nattevagt samt weekendvagter hver anden weekend.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • At være med til at afdække borgerens fysiske, psykiske og sociale behov
  • At støtte og motivere borgeren i sin udvikling i samarbejde med et tværfagligteam.
  • At sikre kontinuitet i borgerens behandlingsplan, herunder den pædagogiske handleplan, statusrapporter og funktionsbeskrivelser.
  • Igangsætte aktiviteter for beboerne i og udenfor huset
  • At observere borgeren og videregive observationer til de relevante behandlings ansvarlige.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet pædagog eller lignende
  • Gerne erfaring fra arbejde inden for handicap og socialpsykiatrisk område, gerne med kendskab til pædagogiske handleplaner og miljøterapeutisk arbejdsmetode
  • Har gode samarbejdsevner, og kan arbejde selvstændigt og problemløsende samt kan indgå i et tværfagligt samarbejde
  • Har overblik, og kan prioritere dine arbejdsopgaver
  • Tager initiativ til vidensdeling, udvikling og nytænkning
  • Er stabil og fleksibel
  • Sætter den enkelte borger i centrum for eget liv

Vi tilbyder dig

  • Engagerede og dygtige kolleger
  • Grundig introforløb
  • Undervisning og oplæring efter behov i huset
  • Sammenhold / samarbejde i hele huset
  • Tværfagligt samarbejde med kommune, sundhedsvæsenet m.m.
  • Et job med positive og imødekommende beboere
  • Et job med udfordringer og med mulighed for indflydelse på egne opgaver

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 56/22 med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

BEMÆRK: Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

 

Ansøgningsfrist: 17. februar 2022
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Julianne Frederiksen
Telefon: +299 367236
Mobil: +299 548934
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning