ERHVERVSLEDER: Olie: En succes der forpligter

»Færingerne forventer, at olien vil betyde, at der skal lægges mindst 5.000 - måske endda 10.000 - til befolkningstallet på 48.000, hvis en stor olieindustri etableres. Det skaber enorme udfordringer for miljøet, for den lokale kultur, for arbejdsmarkedet og ikke mindst for det nuværende hovederhverv: Fiskeriet.«

Morgenavisen Jyllandsposten den 22. august i et interview med Færøernes lagmand Jóannes Eidesgaard.

Vi lader citatet fra Jyllandsposten stå et øjeblik, mens vi glæder os over den vellykkede udbudsrunde for et havområde dobbelt så stor som Danmark ud for Disko og Nuussuaq, som lukkede fredag den 15. december klokken 24.00.

Fire olieselskaber, deriblandt verdens største selskab Exxon, men også danske DONG, finder havbundens geologi så interessant, at de er villige til at bruge millioner, ja milliarder af kroner i jagten på olie og naturgas i Grønland.

Det er en succeshistorie, som også forpligtiger Grønland, for vi vil i de kommende år stå i præcis samme situation som Færøerne:?Arbejdsmarkedet, ja hele samfundet bliver sat under pres.

På kort sigt skal Grønland bygge lufthavne og atlanthavne, vandkraftværker og boliger. To miner er allerede åbnet i Fiskefjorden og Kirke­spir­dalen, og med en meget intensiv mineralefterforskning i netop disse år er nye miner en realistisk mulighed. Verdens største aluminiums­producent Alcoa vil anlægge et smelteværk med 1.500 medarbejdere i Vestgrønland.

På lang sigt vil en udnyttelse af olie og naturgas i havet ud for Disko og Nuussuaq kræve meget store arbejdsstyrker, som vil vende op og ned på de små lokalsamfund. Selv relativt store byer omkring Nordsøen som Stavanger, Esbjerg og Aberdeen er som forvandlet efter olieindustriens indmarch

Nu blev Rom ikke bygget på én dag, og Grønland har derfor stadig en årrække til at omstille sig til de fagre, nye tider.

Nøgleordet er naturligvis uddannelse. Heldigvis har vi i disse år et landsstyre, som forstår vigtigheden af et veluddannet og kompetent arbejdsmarked.

Det er ikke et øjeblik for sent i hjemmestyrets snart 28-årige historie, at uddannelse af den grønlandske befolkning får den absolut topprioritering, som den burde have haft fra dag 1 i 1979. Nu er der fløjtet til afgang, og alle gode ønsker følger uddannelsestoget på sin vej mod et selvstyrende og økonomisk selvbåren - og i sidste ende selvstændigt Grønland.

Sideløbende med styrkelsen af uddannelses- og kompetenceniveauet på arbejdsmarkedet må der også skabes en mental styrke i befolkningen. Uanset hvor meget damp, der kommer under uddannelsestogets kedler, vil Grønland med sine 57.000 indbyggere få behov for et stort kontingent af tilkaldt arbejdskraft på boreriggene, i minerne og ved aluminiums-ovnene. Og Grønland skal være klar til at tage mod disse globale vagabonder, som er flintrende ligeglade med, om boreriggen står i Diskobugten eller i Nordsøen, eller om KNRs morgenudsendelser er på dansk eller grønlandsk.

Grønland er i disse år splittet mellem en nationalistisk og en global fløj. Denne kamp må nødvendigvis være afsluttet, inden de perspektivrige muligheder i olie, aluminium og diamanter bliver til virkelighed. Ellers kan vi godt glemme alt om selvstyre og selvstændighed, og vi vil blot køre videre som et samfund på overførselsindkomst.

På den økonomiske front skal Grønland være klar til de nye tider, og denne klargøring finder for tiden sted i Selvstyrekommissionen.

Formanden for abejdsgruppen vedrørende økonomi og erhvervsudvikling Frank Jensen, Socialdemokraterne, bruger juleferien til at finpudse det kompromis, som både nationalisterne i Grønland og Danmark kan leve med.

Selvfølgelig skal pengene fra den grønlandske undergrund lægges i de grønlandske kasser. Og allerhelst i en oliefond, så Grønland ikke bliver ramt af en tsunami af »petrodollars«, som vil slå benene væk under den skrøbelige grønlandske økonomi, bygget på rejer og hellefisk.

Mange oprindelige folkeslag har oplevet, at olie- og mineraludnyttelse i deres landområder er som at holde en tiger i halen.

Kun gennem en massiv uddannelsesindsats og en mental klargøring til en globaliseret verden vil Grønland være i stand til at styre tigeren - og ikke omvendt.

Powered by Labrador CMS